- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
285

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men selv det største Bord var ved Gæstebud dog ikke stort nok.
Det maatte forlænges, og sligt lod sig lettest gøre ved Hjælp
af mindre Borde, der ogsaa ellers kunde være ret bekvemme til
mangehaande Sysler. Mindre Borde opstod derfor tidligt. I
Modsætning til det store kaldtes disse gerne for "Skiver". For
os er der ikke længer nogen Størrelsesangivelse i disse
Benævnelser; anderledes vistnok for Datiden. "Bord" betød jo
oprindeligt: Planke, saaledes som det endnu bruges paa Norsk,
og hvorom Mindet bevares i de gamle Udtryk fælles for Spisebord
og Skibsside: "om Bord", "over Bord" og "fra Borde". Betegnelsen
"Bord" for Spisestedet har da vistnok for hin Tids Øren indeholdt
en Angivelse af, at her var Planken benyttet paa langs, medens
Navnet "Skive" maaske udtrykte de mindre runde Brikker, der
fremkom ved atskære Stammen paa tværs. Benævnelsen "Disk"
brugtes derimod ikke om noget Slags Bord; det var, som vi senere
skal se, blot Navnet paa de første, raa, aflange Trætallerkener.

illustration placeholder

Fig. 251. ET Bord i det 16de Aarhundrede.
(Efter Sebastian Brandt.)

Men hvad end Ordet "Skive" oprindeligt maa have indeholdt for
Oplysninger, vist er det, at i det 16de Aarhundrede var de
virkelige "Skiver" naaede til en høj Grad af Udvikling. Man
havde dem ikke længere blot runde – "trinde", som Datiden
kaldte det – men firkantede, med Skuffer under, ja
"Udtræksskiver" (Fig. 252), paa et eller flere Ben, stundom
med kosteligt indlagt Arbejde paa Pladen. Ved en Skive paa
Kronborg var Fuldkommenheden dreven saa vidt, at Bordet ved
Hjælp af et indre Urværk selv kunde bevæge sig og saaledes
skiftevis byde Gæsterne sine Gaver. Med Rette indtog dette
Kunstværk en Hædersplads i den store Sal.[1]

Hvis man kan gaa ud fra, at enhver Forbedring indenfor det
daglige Livs Omraade gennemløber de fire Trin: Opfindelsen –
Mangfoldiggørelsen – Overdrivelsen – og den naturlige Brug,
saa befandt "Skiverne" sig ved det 16de Aarhundredes Slutning


[1]
Skive indlagt med allehaande Løvværk "og Instrumenter" omtales
i Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 353. Eksempler
paa de øvrige Arter af Skiver i samme Fortegnelse. Bordet med
Urværk til at bevæge sig selv omtales ogsaa af den tyske Rejsende
Dav. Wunderer 1589. (Frankfurtisches Archiv für ältere deutsche
Litteratur und Gesch. Frankf. 1812 II 178).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free