Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænke, Kister, Skabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var for haardt at sidde paa. Allerede fra Oldtiden af havde man
overalt, hvor Evnen var til det, søgt at bøde paa Bænkens Haardhed
ved enten at brede et Skind eller endnu hellere at lægge et Hynde
derover. Slige Hynder, "Bænkedyner", som de gerne kaldtes, var
altsaa gamle Bekendte. Men indtil henimod det 16de Aarhundrede
synes man at have holdt til Raade med dem og kun anvendt dem ved
festlige Lejligheder, medens man hos Folk i Almindelighed til
daglig vel nøjedes med Halm. I det 16de Aarhundrede derimod var i
det mindste i Danmark denne Forskel mellem Fest- og Hverdag brudt;
selv hos jævne Borgerfolk betragtedes Bænkedynen nu som et
nødvendigt, dagligt Tilbehør. Brugte man Dyner i Sengene om Natten,
maatte man ogsaa have dem paa Bænkene om Dagen. I saa Henseende var
Danmark endog videre fremskreden end England. Her brugtes nemlig
Hynderne endnu kun til Stads, saa at det spøgende kunde paastaas,
at da de vide Pludderhoser ved Aarhundredets Midte kom i Mode,
benyttede mangen dette folderige Skjul til at bære en indsyet
Sædepude derunder.[1]
I Danmark behøvedes ikke slige Forsigtighedsregler; her
kunde man roligt gaa ud fra, at selv til
daglig laa Puden paa sin Plads, et Tilbehør til Bænken og ikke til
Manden (Fig. 235). Noget anderledes har vistnok Forholdet stillet
sig i Sverige og Norge, hvor hyppigt Skind og ikke Puder udgjorde
Bænkens Dække.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
