Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænke, Kister, Skabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bohave, Vidnesbyrdet om, at en Bolig var mere end Vægge og Ildsted.
Og hvilken Udvikling havde saa ikke Bænkene gennemløbet fra de første
raa Fladhug i en Tømmerstok til disse det 16de Aarhundredes sindrigt
udtænkte Sæder, der, skøndt Dele af Væggen, med deres Panelryg, Laag
og Skuffer gjorde Tjeneste som alt lige fra Seng til Kommode!
Tiden var kommen, da Udviklingen skulde slaa ind i et nyt Spor, da
Vægranden udformet gennem Aarhundreder skulde briste fra Fladen,
skilles ud og omdannes til særskilte Møbler, hver med sit Øjemed.
Det 16de Aarhundredes Dagligstuer viser os dette Gennembrud ligesom
fasttryllet et Øjeblik. Langs Væggen endnu de faste Bænke med deres
saa højst forskellige Anvendelse, ved Siden af dem hist og her de
første Forløbere for de uligeartede Møbler, der skulde fremgaa af
dem. Vi skal søge, saavidt det lader sig gøre, at stille dem sammen,
paavise Familjeligheden mellem Bænken og dens Afkom.
Om Natten tjente Bænkene til Leje for Tyendet og enhver, der
trods Himmelsengens Gæstfrihed dog ikke fandt Rum i denne. Dette Hverv
udførte de paa en meget fuldkommen Maade. I Stedet for som tidligere
blot at overstrøs med Halm og dermed være Senge, var de nu, hvor ske
kunde, forvandlede enten til "Slagbænke" eller til "Foldebænke".
Slagbænkens Ejendommelighed bestod i, at dens Sæde som et Laag kunde
lukkes op, medens Siden lod sig trække ud som en Skuffe, saa at en
benløs Seng dannedes (Fig. 215). Udtrukken og dynefyldt afgav den et
bekvemt Leje. Naar disse Slagbænke er opfundne, vides ikke; i det
16de Aarhundrede var de meget udbredte. Betegnende nok fordrejedes
hyppigt deres Navn, der jo skrev sig fra, at Bænken lod sig slaa op,
til "Schlafbænk" eller "Slopbænk". Hvor yndede de var kan bedst ses
af, paa hvilke Steder de forekom. Det var ikke blot den gamle,
afskedigede Prior i Odense, der havde en Slagbænk i Dagligstuen,
hvori hans to Karle sov om Natten;[1] slige fandtes hos
Folk af alle Stænder. Selv i det tyske Kancellis Stue paa Kronborg
fandtes foruden tre Himmelsenge tillige tre Slagbænke, et Bohave,
der, hvis man ikke vidste bedre, maatte give forvirrede Begreber om,
hvad man dengang foretog sig i et Ministerium. Ja, om det saa var i
Frederik den Andens og Dronning Sophias egne to Sovekamre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
