- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
249

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadskning, Haandklæde, Kammerpotte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følgende. Om Vestjylland hedder det 1889: "Uden paa Panelet,
der indeslutter Sengene, findes af og til ophængt et pynteligt
Haandklæde med Frynser forneden, og over det et Par brogede
Fjer, hvilket dog altsammen kun er til Stads".[1]
"Her i Kjærsgaard havde en Nat efter et Bryllup nogle fremmede
ligget i en af de største Gaardes Storstue. Om Morgenen satte
de deres Kalvespand op til dem at vadske sig i, og saa kunde de
tørre dem paa Bagdelen af deres Vest". "Manden i Strandbygaard,
der var med i Krigen 1848, sagde til sin Moder, da han kom hjem,
om hun ikke kunde lave ham et Par Tørreklæder, han kunde bruge;
han kunde ikke godt nu undvære et saadant. Før havde de aldrig
haft sligt i Gaarden".[2]

At Vandfad og Kande i det 16de Aarhundrede langt mere var til
Stads end til daglig Morgenvadsk, kan ses af deres sjældne
Forekomst. Saavidt man kan skimte, synes der at være opstaaet
omtrent ved Aarhundredets Midte en ny Form for Vadskefade, der i
Stedet for det gamle Navn "Mullu", "Mollug" eller "Molling"[3] (af det oldnordiske mund = Haand og laug = Vadsk) fik det
nymodens og forstaaeligere Navn: "Haandfad". Paa Gripsholm
f. Eks. fandtes der i Aaret 1548 saavel "Mollinger" som
Haandfade.[4] Disse
"Haandfade" og "Haandbækkener"
synes mod Aarhundredets Slutning at have fortrængt de gammeldags
"Molluger" fra de fornemmes Huse; de havdes saavel af simplere
Metal som af Sølv og Guld[5].
Men nogen Tilvækst i deres Antal,
der kunde tyde paa, at de er gaaet over fra at være et
Pragtstykke, der båres frem før Middagsbordet, til at blive
et nødvendigt Sovekammer-Tilbehør, lader sig ikke spore. At
vadske sig i Fad ansaas endnu for en Tilkendegivelse af
Fornemhed, der krævede Tilskuere og fuld Belysning. Først i
det 17de Aarhundrede træffer vi, og endda kun hos de allerrigeste,
sikre Tegn paa, at Husets Gæster, saafremt de maatte ønske det,
kunde komme til at vadske sig om Morgenen. Aar 1628 anskaffedes
der saaledes til Frederiksborg Slot en ret rigelig Forsyning af
Vandfade, Kander og Sengepotter, alt af Tin med Krone og Kongens
Navnetræk i Bunden[6].

Disse sidste Nødvendighedsgenstande havde ogsaa været kendte
og brugte i det 16de Aarhundrede, men kun af de mest forfinede.
Folkets Flertal betragtede dem med samme skadefro Foragt som


[1]
H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv I 59.
[2] E. Tang Kristensen: Det jyske
almueliv III 38.
[3]
Se f. Eks. Norsk hist. Tidsskr. II 2,299. "1 Molling af Messing
vog 12 Mark".
[4] Handlingar rör. Sveriges Historia XXXVII 49-51.
-- Paa Herregaarden Sjø i Upland fandtes noget senere: 2 "Muløger"
af Messing, l af Kobber og 4 Haandfade af Kobber. Klingspor och
Schlegel: Uplands Herregårdar. II Sjø. Bilag.
[5] Danske Samlinger 2den Række
VI 173 og 184. -- Schlegel: Samlung zur Dänischen Geschichte
II 4, 167 og 171. -- Pontus de la Gardies Efterladenskaber.
Inventarium af Januar 1586. Acta historica. S. R. A. -- Albrit
Oxe efterlod sig en Sølv-Vandkande paa 235 Lod og et Haandfad
paa 167 Lod. Dokum. t. Klevenfelds Stamtavler. R. A. --
Enkedronning Dorothea efterlod sig to Sølvgydekander, 3
Sølvbækkener og 1 Sølvhaandfad, hvert vejende 70-95 Lod.
Glücksburgske Arkiv. Pakke 1. b. R. A.
[6] 20 Februar 1628. G. F. Lassens
Samlinger no. 868 k. 4to. N. K. S. -- Kun et eneste Eksempel paa
hyppig Brug af "Haandfade" i det 16de Aarhundrede er kommet mig for
Øje, det er den komisk overdrevne Bestemmelse, at hver Jomfru, der
optoges i Maribo Kloster, skulde møde med 4, siger og skriver fire,
"Mulluwer". Den er imidlertid saa enestaaende, at den kun kan
betegne en stedlig Besynderlighed. A. Kall-Rasmussen: Hist. topogr.
Efterr. om Musse Herred S. 165.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free