- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
245

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Urette havde holdt sig. En nødvendig Følge i hin Tid, hvor Linned
havde været uoverkommeligt paa Grund af dets Kostbarhed, var den
nu langt fra at være paabudt af Forholdene. De samme, der af
Sparsommelighed laa nøgne om Natten, havde Raad til om Dagen at
gaa med Skjorte og om Natten at ligge mellem Lagener. Men indgroet
fra Oldtiden af holdt Skikken sig med mærkværdig Sejghed. Det er
disse Forhold, vi sættes levende ind i ved Udtryk som saadanne:
"Hvilken en Djævels Mand var han ikke i sit Hus! Hvor tidt maatte
ikke hans Hustru nøgen op af sin Seng og ud til Naboer, naar han
kom drukken og fuld hjem om Natten".[1] Eller: "Da
Rugaard for 16-17 Aar siden brændte ved Nattetide, kunde Fru Anna
og hendes Søster, som var hos hende, næppe faa en Særk paa og komme
derfra med Livet".[2]
Endnu efter Midten af det 17de
Aarhundrede var Skikken almindelig i Danmark. En polsk Officer, der
i Aaret 1658 fulgte med sine Landsmænds Hjælpekorps herop,
fortæller, hvorledes alle i dette Land brugte at sove nøgne. Paa
hans Spørgsmaal, om de dog ikke undsaa sig ved saaledes uden Hensyn
til Køn at afklæde sig i hans Nærværelse, svarede de, at hvad Gud
havde skabt, behøvede man ikke at skamme sig ved, desuden kunde nok
det Linned, der troligt havde tjent Legemet hele Dagen, trænge til
at skaanes i det mindste om Natten.[3] Skikken var almindelig
hos Nørrejyllands Bønder endnu omkring Aar 1800[4] og har holdt sig
indtil vore Dage paa mange Steder i Norge.[5]

illustration placeholder

Fig. 211. Engelsk Fremstilling af Konge og Dronning til Sengs.
(Efter Thomas Wright: The homes of other days.)

Medens man i Tillid til Sengevarmen trøstigt blottede hele det øvrige
Legeme, var der en Legemsdel, der, hvis alt gik efter Reglerne,
maatte antages at komme til at ligge over Dynen og derfor trænge til
særlig Varme, det var Hovedet. Vant til Dække om Dagen burde det ikke
fryse om Natten (Fig. 210 og 212). Alle iførte sig da en Nathue, og
først naar man paa denne Vis havde løst den gamle Opgave: at være
hverken paaklædt eller nøgen, sænkede man sig i Dynehavet. Nathuerne,
Nathattene[6] eller


[1] Peder Palladius:
Visitatsbog udg. af Grundtvig. S. 89.
[2] Nørager Sognevidne af 28 Maj 1579
indoptaget i Dom af 10 Novbr. 1586. R. A. -- Et Udtryk som:
"da opstod hendes Madmoder i Særken og lukkede Hans Bartskær ind",
maa vistnok forstaas saaledes, at hun først iførte sig dette
Klædningsstykke. Norske Magasin I 236. -- Bevissteder for, at det
i Middelalderen var almindelig Skik i Evropa at sove nøgen, findes
samlede i Alwin Schultz: Das höfische Leben zur Zeit der Minnesinger
I (Leipzig 1879) 168 Anm. 4. -- Som Bevis for, at der i det 16de
Aarhundrede begyndte hos Adelen i Norden at vaagne en svag
Tilbøjelighed til Natdragt, kan anføres, at der mellem Ture
Bjelkes Klæder paa Salsta 1563 foruden sytten mere eller mindre
kosteligt udstyrede Skjorter dog fandtes én "Natskjorte".
Klingspor och Schlegel: Uplands Herregårdar. V Salsta. Bilag
[3] Historisk Tidsskrift
III 308.
[4]
E. Tang Kristensen: det jyske almueliv 111 43 fgg.
[5]
Se f. Eks. Christoffer Hansteen: Reise-Erindringer. Christiania 1859. S. 36.

[6] Danske Magazin II 81.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free