Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overtrædes, var ved Christian den Fjerdes Kroning 1596.
Efterretningen om, at de fremmede fyrstelige Gæster ved denne
Lejlighed maaske ikke vilde medbringe Sengklæder hverken til sig
selv eller til deres kvindelige Hoffølge, bragte uventet
Forstyrrelse og stillede Adelens Villighed til at laane Kongen
sine bedste Senge paa en haard Prøve.[1] Enkedronning
Sophia synes lige til sin Død 1631 at være vedbleven med den
gamle Skik selv at medføre Senge til sig og sine Folk.[2]
Vi har betragtet Sengene udvendigt og indvendigt, lad os til
Slutning endnu blot undersøge, hvorledes de var at ligge i. Hvad
først Pladsen angik, saa synes Norden ikke ret at have fulgt med
den Bevægelse, som forlængst var indtraadt saavel i de sydligere
Lande som i England: Lysten til at gøre Sengene stedse rummeligere.
Man havde heroppe intet imod at lade selve Sengen være saa høj,
at den overfyldt med Dyner kun lod sig bestige ved Hjælp af en
lille Trappe eller dog en Trin-Fordybning i Sengekanten[3]
– sligt mindede jo endnu om Sengens Slægtskab med Alkoven i Væggen
(Fig. 208). Man var ogsaa gerne med til at gøre den saa bred, at
den kunde optage flere. Men at man desforuden skulde forlænge den
ud over Mands Længde forekom vore Forfædre som en uhørt Urimelighed.
Senge som Henrik den Syvendes, Henrik den Ottendes, Edvard den
Sjettes i England, der hver især holdt elleve Fod saavel i Længden
som i Bredden[4]
og ligesom spottende udviste Dybder,
hvori ingen Moderssjæl kunde bunde, syntes dem at fornægte de Krav,
der maatte stilles til en god Seng. I en saadan burde man netop
kunne naa Fodenden, bundvarme den. Og af to Onder var det langt at
foretrække at ligge krum fremfor at have en kold Kælder nedenfor
Fødderne. Alle de nordiske Senge, som endnu er bevarede fra hin Tid,
udmærker sig derfor ogsaa ved deres forholdsvise Korthed,[5]
der, naar de var udstyrede med svære Hoveddyner, maa have gjort
det umuligt for en velvoksen Person at ligge udstrakt i dem.
Blandt de mange Klager over de danske Senge, som den ovenomtalte
franske Gesandt fremfører, er det ikke den ringeste, at deres
Korthed nødte ham til enten blot at sidde oprejst eller liggende
danne en Vinkel.[6]
Sengen benyttedes kun sjældent af en enkelt alene, men i
Reglen af flere paa samme Tid. Foruden Forældrene sov gerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
