Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik med denne Skik som med Brugen af Vindues-Glas; den havde
været kendt i Aarhundreder og maa dog henføres til det 16de,
fordi den først i dette ret trængte igennem. Fælles for begge
Skikke var, at de inførtes fra Syd og havde Prisernes Dalen til
Forudsætning. Men medens Vindues-Glas ligeligt kom i Brug hele
Norden over, lader der sig i Sengenes Udstyr paavise en stedse
stigende Modstand, jo højere man gaar Nord paa. Skikken trængte
i det 16de Aarhundrede kun helt igennem i Danmark.
Det er interessant at følge den i dens Kamp Aarhundredet igennem.
Den modtog allerede ved sin Ankomst over Grænsen en højst
betegnende Ændring. I Syden brugtes til Underlag Madrasser,
stoppede med Bomuld eller Krølhaar[1]. I Danmark opgav man straks
dette og indrettede sig paa Bolstre, fyldte med Fjer, Underdyner,
der gav ganske anderledes hyggelig Varme. Allerede omkring Aar
1535 var Underdyner saa almindelige i Danmark, at der f. Eks. paa
Herregaarden Lindholm havdes ikke mindre end 44[2], og Knud Rud
kunde under Grevefejden miste alene 40 "Herredyner",[3]
en Benævnelse, der synes at antyde, hvad vi sikkert veed blev
almindelig Skik en 20 til 30 Aar senere, at ogsaa Svendesenge,
ja Senge til Arbejdsfolk, udstyredes med Underdyner.[4]
Til hver Underdyne hørte en Hoveddyne. Begge var i Reglen af groft
Stof, hyppigst blaat eller dog blaarandet Bolster og Vaar til
Herresenge; Vadmel eller Sejldug til simplere Brug.[5]
Da Dronningen Aar 1541 opholdt sig paa Malmøhus, og der i den
Anledning skulde skaffes Dynevaar til hendes Piger, lavede man
dette af Humlesække.[6]
Trangen til Dyne-Underlag havde i Begyndelsen følt sig
tilfredsstillet ved disse to Stykker: en Underdyne og en
Hoveddyne; men allerede ved Aarhundredets Midte gik man videre.
Der krævedes nu en Dunpude til, som kunde anbringes efter Behag,
i Reglen vel som Lændepude. Da Frederik den Anden Aar 1559 til
Kronings-Højtidelighederne laante Senge af Borgerne i Malmø og
Landskrona, forlangte han udtrykkeligt, at der skulde følge en
saadan Dunpude med til hver Seng. Abbedissen i Maribo Kloster,
der skulde underhandle med Borgerne i Maribo om Laan af ti
Senge i samme Anledning, stillede en lignende Fordring.[7]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
