Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerfærreste havde Raad til at anskaffe sig dem. Det 16de
Aarhundredes Fremskridt bestod i at gøre dem almindelige,
tilkæmpe dem for Borgerstanden; der skulde endnu gaa lange
Tider hen, førend de begyndte at trænge igennem ogsaa hos Bønderne.
Ved Aar 1500 var da en Seng i et jævnt borgerligt Hus, hvad
enten man saa befandt sig i Skandinavien eller i England, hvor
Forholdene i saa Henseende var de samme[1],
udstyret paa den
gamle Vis med blot.løst Straa i Bunden. Efter Plantenavnet:
"Vor Frues Sengehalm"[2] at dømme skulde
man tro, at Almuen end ikke tænkte sig Himmeldronningen hvilende bedre.
Oven over Halmen var hos velstillede stundom bredt et hjemmelavet,
uldent Tæppe. Dette var imidlertid en Overdaadighed, ligesaa vel
som en særskilt Hovedpude: en Pose med Hø, Hakkelse, Lyng eller
lignende. Nødvendigt hørte til en Seng foruden Halmen kun et
Overdække, der om Sommeren helst maatte være uldent, om Vinteren
bestaa af sammensyede lodne Skind. Halmen stak paa Kroppen, og
Ansigtet var ikke let at skærme i Søvne. Mest udsat for slige
Smaastik var man naturligvis, naar Halmen var frisk, men dette
gik heldigvis kun sjældent paa. En bekendt norsk Rejsende, der
ofte har haft Lejlighed til athvile paa sligt et Leje, udtaler
sig saaledes derom: "Er disse Skindfelder ganske nye og Sengen
ej i dagligt Brug, saa hviler man saare behageligt deri; i
modsat Fald har den Ubekvemmeligheder."[3]
Disse Ubekvemmeligheder var af en dobbelt Art. Angrebet kunde ske
fra to Kanter. Fra neden af maatte man vogte sig for Sengehalmen,
der, selv om den ved Aaringers Brug havde mistet sin Stridhed,
til Gengæld kunde have modtaget altfor blivende Indtryk af de
mange, med hvem den var kommen i Berøring, saa at den tilsidst,
nedtrykt og muggen, saa ud til og muligvis ogsaa indeholdt
allehaande.
Herimod kendte man et Middel, der var kostbart, men paalideligt.
Over hele Sengehalmens Underverden bredte man et Lagen, ikke af
Silke eller Lærred, det var for tyndt, men af Læder. Skærmet af
Lædervamsen sov man da trygt; for en Stund bedrog man alt, hvad
der rørte sig i Dybet, ved ligesom at slaa et Kuffertlaag til
derover og lægge sig selv som Tryk paa Laaget. Især paa Rejser
var sligt et Lagen ubetaleligt, det var derfor en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
