Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 230 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ønskede at være uforstyrret[1] – men endnu i
Aaret 1653 blev der i Danmark "til hans Printzl. Naades
Fornødenhed" gjort en Himmelseng med ikke mindre end fem Døre
omkring; for Hyggeligheds Skyld var disse forsynede med
Gitterværk, saa at man kunde kigge ud ad dem[2] (Fig. 203).


Fig. 203. Sengeskab med Gitter i en Stue i Telemarken.
(Efter Tegning af A. Tidemand i Kobberstiksamlingen i Kristiania.)

I Reglen var dog foruden den lavere Seng kun Stolperne og
Rammen forover af Træ; Loft og Vægge dannedes af Omhænget.
Dette udgjorde da udadtil Sengens vigtigste Bestanddel og
var ogsaa det, hvorpaa der anvendtes mest. Naar det var,
som det burde, bestod det af mindst tre Stykker: Himlen
foroven, en Kappe deromkring med nedhæn- gende Frynser og
Kvaster og endelig det egentlige Omhæng, "Spærlagenet", som
det ret betegnende kaldtes. Dette sidste var enten delt i to
Gardiner, mellem hvilke man kunde komme ind, eller bestod af
ét Stykke, som da var til at trække til Side paa Ringe. "Han
begærede, at man skulde drage Spærlagenet for Sengen og unde
ham Ro", siges der om Hak Ulfstand[3] under hans
sidste Sygdom. Egentlig var Himlen kun synlig for den, der
befandt sig i Sengen; for at raade Bod paa denne Mangel synes
man hyppigt at have, om ikke gjort den ligefrem hvælvet, saa
dog højnet den saa meget, at den ogsaa kunde ses fra Stuen
(Fig. 205).

Der er svage Spor af, at man ved Aarhundredets Begyndelse,
den Gang, da Lærred endnu var en Kostbarhed, har anset hvidt
Omhæng for det smukkeste. Denne Smag kunde imidlertid ikke holde
sig i Længden og fortrængtes hurtigt af Tidens overvejende
Lyst til det brogede. Brandgule, grønne, højrøde Omhæng kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>