- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
221

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorsten, Kamin, Kakkelovn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog Røgen fra at trænge ud gennem Hullet. Denne nye Form
tillod fremdeles flere Forandringer. Ovnens Hulhed var jo nu
en Jærnkasse, den kunde altsaa anbringes paa fire Ben istedetfor
den ene, plumpe Murstens-Platfod, hvorpaa den tidligere havde
hvilet. Og da Jærnet lod sig bearbejde, kunde man nu sætte en
lille Dør paa Ovnen ud til Stuen, lukke Fyrhullet bag ude og
istedetfor Røghullet lede et Rør fra Ovnen ind i Skorstenen, med
andre Ord forbedre Trækken og forvandle Bilæggerovnen til en
Kakkelovn med Ilægning fra selve Stuen.

Det ligger i Sagens Natur, at alle disse Forbedringer og
Fremskridt ikke skete paa engang. Meget hurtigt synes de dog at
være foregaaede.[1]
Vist er det, at omkring Aar 1550
dukkede en ny Slags Ovne op under Navn af "Jærnkakkelovne" og
gjorde straks stor Lykke.[2]
Og allerede kort efter
1580 kendte man i Danmark til "Jærn-Vindovne" med baade Jærndør
ud til Stuen og med "Pibe" (Kakkelovnsrør) ud til Skorstenen.
Som sædvanligt var man i Bergen lige saa hurtigt med paa det
nye som i Danmark. I Januar 1561 skrev Enkedronning Dorothea
til sin Svoger Hertug Hans, om han ikke vilde overlade hende
til Brug paa Koldinghus den allermindste Jærnkakkelovn, som
han havde ladet hente fra København; hun vilde gerne levere ham
en større i Erstatning til hans nyopførte Hansborg i Haderslev.[3] Men
allerede 1554 havde Bispen i Bergen kunnet forsyne den
nybygte Skole med en nys anskaffet "vældig Kakkelovn" af Jærn.[4]
Til den nederste Stue i det nye Taarn paa Bergenhus anskaffedes
1566 en Jærnkakkelovn. Denne leveredes af en hollandsk Smed;[5]
de ovennævnte til Koldinghus og Hansborg hentedes fra København;
en til Frederiksborg 1562 forskreves fra Lybæk.[6] Det
er da ikke let at afgøre, hvorfra Opfindelsen egentlig stammede.

I Begyndelsen var Jærnkakkelovnene meget kostbare. Selv om maaske
Lybækkerne tog Munden vel fuld, da de i Erstatning for en
Jærnkakkelovn, som de havde ladet opsætte paa Hammershus,
forlangte 400 Kroner,[7] saa veed vi dog, at f. Eks.
paa den Jærnkakkelovn, der Aar 1582 opstilledes i Fruerstuen
paa Malmøhus, kostede Jærnpladerne alene henved 100 Kroner,
medens de øvrige Udgifter til Kakler, "Isenfarve", Opsætning
o. s. v. ikke afveg meget fra, hvad man tidligere havde betalt
for den hele Kakkelovn.[8]


[1] Jeg gaar ud fra som noget i Sagens
Natur givet, at man først fandt paa Pansringen (Jærnkakkelovne)
-- om denne i sin Oprindelse se E. Tang Kristensen: Det jyske
almueliv III. S. 36 no. 97 -- og bagefter paa at anbringe Dør
til Stuen og Rør til Skorstenen ("Vind-Jærnovne"). Sjællandske
Tegnelser 15 Februar og 2 April 1586. R. A. -- "For en Røgpibe
til Jærnkakkelovnen: 1/2 Mk." Malmøhus Lensregnskab 1582. R. A. --
Ved Aarhundredets Slutning var de oprindeligt forskellige
Arter vistnok smeltede sammen i én: "Jærnkakkelovnene" paa
Kronborg havde baade Dør og Spjeld. Friis: Saml. til Dansk
Bygnings- og Kunsthistorie. S. 339-40. S. 357 gøres her
udtrykkeligt opmærksom paa, at en enkelt Jærnkakkelovn mangler
Dør, hvad enten dette nu skal betegne en gammeldags
Konstruktion eller en blot tilfældig Mangel.
[2] Tegnelser over alle Lande
16 Februar 1559. R. A. -- Aarsberetn. fra Geheimearch. I 93-94. --
Friis: Saml. t. Dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 210.
[3]
Aarsberetn. f. d. kgl. Geheimearch. I 93-94.
[4]
Norske Samlinger I 17.
[5]
Norske Magasin I 226 Anm. II 70.
[6]
Friis: Saml. til Dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 210.
[7] Friis: Saml. til Dansk Bygnings- og
Kunsthist. S. 210.
[8] Malmøhus Lensregnskab 1582. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free