- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
213

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorsten, Kamin, Kakkelovn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bilægger-Ovn, hvori der lagdes Ild fra Stuen bagved, der vel i
Reglen var Køkkenet. Ovnen selv inde i Stuen maa have taget sig
ud som en plump Lerhvælving eller firkantet Murstens-Kasse,
hvilende paa en muret Forhøjning for at bringe den i Højde med
Skorstens-Ildstedet i Køkkenet. Ærkebisp Olaus Magnus har gengivet
et nogenlunde tydeligt Billed af en saadan Ovn i mere forfinet
Skikkelse. Den vises anvendt ude i Køkkenet som Bagerovn, medens
den inde i Stuen tjener til Opvarmning for to, der bader sig (Fig.
187). Det synes at være et Afkom af denne Slags Ovn, der endnu i
Mands Minde, opmuret af brændte Sten, anvendtes enkelte Steder i
Nørrejylland (Fig. 188).

illustration placeholder

Fig. 188. Murstensovn med bred muret Fod til at rage Gløderne ud paa.
Lindknud Sogn. Nørrejylland.

Vi kender kun lidet til disse ældste Ovne. De slog vistnok ogsaa
først ret an, da de beklædtes med "Kakler" og altsaa forvandledes
til "Kakkelovne". Ved "Kachel" forstod man blot et lille Dækstykke
af brændt Ler. Navnet tyder paa, at Skikken er kommen fra Tyskland.
Ved det 16de Aarhundredes Begyndelse synes den at være naaet til
Norden. De to første "Kakkelovne", om hvilke vi her hører Tale,
forekom hos Folk med tyske Forbindelser. Den ældste tilhørte Kong
Hans’ Dronning, Kirstine af Sachsen, og fandtes paa hendes Gaard i
Odense, i hendes egen Stue. I sine Hofdamers Værelse,
"Jomfruherberget", som det hed, og i "Ingers Kammer" lod hun
indrette fornem Kamin eller "Skorsten", som den jo kaldtes.
Til Skorstenen i Jomfruherberget medgik 100 Mursten. Men sig selv
forbeholdt hun det endnu fiksere, en "Kakkelovn". Vi veed
egentlig intet videre om denne, end at to Mand 1507 maatte "igen
opsætte den", hvad enten den nu har staaet andetsteds tidligere,
eller den dette Aar maatte underkastes en Hovedreparation. Den
var indvendig opført af Ler, men hvorledes dens "Kakler" saa’
ud, der jo udgjorde dens Pragt, veed vi ikke.[1]


[1]
Vedel Simonsen: Bidrag t. Odense Hist. II 1, 108. "l Mk. gaff
jeg two Karlle, fore thee upsatte myn Frues Kakkelloven igen;
11 Sk. fore Ler, (som) kom till Kakkellovnen". Smlgn. samme
Skrift S. 104 og 106.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free