Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorsten, Kamin, Kakkelovn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele Familjen, naar Mørket faldt paa; løse Bænke eller Stole,
hvis saadanne fandtes, flyttedes herhen; hver havde sin bestemte
Siddeplads om dette Husets Midtpunkt[1]. Det var i denne hyggelige
Kres, at Henrik Ranzau anbefalede sine Børn at tage Hoserne af
og strække de blottede Fødder frem til Varme.[2]
Almindelige Godtfolk nøjedes dog med at støtte deres vaade
Støvler paa en af de to Brandbukkes hede Tværstænger.
En Overdaadighed, som det ikke faldt i Hvermands Lod at kunne
anvende ved disse Kaminer, var at fyre i dem med vellugtende
Brændsel. Det ansaas baade for et passende Udtryk for Velstand
og for i høj Grad sundt at opvarme Stuen paa denne Maade. Som
særligt vellugtende Brændsel omtaltes Enebær, Myrte, Terebinte
og Lavrbærtræ, ligesom det ogsaa anbefaledes at strø tørret
Salvie, Rosmarin eller Lavendler ind paa de brændende Ege- og
Bøgestykker. Derimod var det aldeles forkasteligt at brænde
osende Ved som Poppel, Ahorn, Tjørn.[3] Der er da
saaledes intet utroligt i det gamle Sagn, at Ole Bager i Odense,
da Frederik den Anden Aar 1580 var hans Gæst, skal – ligesom
40 Aar forud Anton Fugger i Augsburg for Kejser Karl den Femte
– have ladet gøre Ild paa Kaminen med Kanelbark.[4]
Et ret mærkeligt Bevis for, i hvilken Grad man har anvendt
duftende Brændsel, er i vor Tid kommet for Dagen, idet
Arbejderne under en Reparation af en Kamin paa Rosenborg Slot
af sig selv blev opmærksomme paa den gamle Sods ejendommelige
Vellugt.[5]
Ved Siden af denne fornemmere Maade at rense Luften paa virkede
imidlertid Kaminen ogsaa paa en anden Vis, der kom alle ligeligt
til Gode. Den var ifølge Sagens Natur Stuens ypperste Luft-Fornyer.
Hvad skadede det, at Vinduerne var tilspigrede, naar Kaminens
aabne Gab stadig slugte den fordærvede Luft og som en uhyre Ventil
gav Revner og Sprækker nok at bestille! Denne dens Virksomhed blev
dog kun lidet paaskønnet. Datiden var tilbøjelig til heri blot at
se en Mangel, et Bevis for, at Kaminen var en ufuldkommen
Varmeindretning, der trængte til Afløsning.
Og det lod sig jo heller ikke nægte, at den kun i ringe Grad
opfyldte sin egentlige Hovedbestemmelse. Man kunde fodre dette
forslugne Uhyre med Favnestykke paa Favnestykke, uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
