Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 192 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstadboligernes Indre: Boden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

staa i aaben Dør og dog dækket for neden; og sad man paa Bænken
udenfor, kunde man gennem den aabne Overdør høre, hvad der foregik
derinde i Huset, uden at derfor Høns og Rollinger kunde bryde ud,
eller løsgaaende Svin og Hunde smutte ind. Døren aabnedes gerne
indefter, og indvendig sad paaOverdøren Klinkefald, paa Nederdøren
Krog. Dog omtales ogsaa Laase. Vilde man aflaase Døren til Natten,
tog man blot Klinken eller Nøglen af og skød Døren i, den kunde da
kun aabnes indvendig fra.[1]


Fig. 172. Gammel Krambod i Olaf Trygvesønsgade i Trondhjem.
Kunderne betjentes gennem Gluggen til højre for Indgangsdøren.
(Efter Harry Fett: Gl. Gl. norske Hjem.)

Det første Rum, man traadte ind i, var Forstuen. Den var i Reglen
vistnok noget omfangsrigere end nu til Dags, men dannede iøvrigt
dengang som nu en sidste Forgaard til Boligens Helligdom. Stod,
som Skik var, Yderdøren uaflukket, kunde man gennem Kighullet i
Dagligstuedøren[2]
faa Tid til at se, hvem den indtraadte
Gæst var, førend han kom ind i selve Stuen. Derude var det nemlig
almindeligt at tage Kappen af og, hvis man var ædru og ikke frygtede
nogen Fare, at stille Spydet fra sig.[3] Sværdet og i
hvert Fald da Kniven havde man jo fremdeles ved Haanden.

I borgerlige Huse førte der gerne fra Forstuen to Døre videre, en
til hver Side. Gennem den ene kom man ind paa Mandens særlige
Enemærker, Boden[4] (Fig. 172). En saadan Stue tog sig
efter vore Begreber højst besynderlig ud. Den manglede alt, hvad
vi er vante til at træffe i et Udsalg: Disk, udstillede Varer o. s. v.
Handelen foregik jo gennem Vinduet ud til Gaden, hvor et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>