Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glasruder, Karnapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i alle Farver forvandlede Ruden til Diamant og gød sig i en
gylden Strøm ind over Gulvet.
Det var klart, at hvo der kunde, vilde gerne være med til
denne Forbedring. I Begyndelsen var det naturligvis kun de
færreste, der havde Raad til at anskaffe sig disse paa engang
kostbare og skøre Sager; men Udviklingen skred frem med
rivende Hurtighed. Det er ikke uden Interesse at lægge Mærke
til enkelte Trin i denne Fremgang. Aar 1510 hører vi om,
hvorledes Dronning Kristine paa sin Gaard i Odense lod sætte
en ny Papirsrude; et "loghvindu" omtales samme Steds, der
vistnok maa forstaas som en slet og ret Luge.[1]
Endnu i Aaret l554 befalede Christian den Tredje, at der paa
den nybygte Fløj af Københavns Slot kun skulde sættes Glasruder
i "en Part" af Vinduerne, altsaa ikke i dem alle.[2]
I Slutningen af Aarhundredet endelig var det en yndet
Aftenfornøjelse, saavel i København[3] som i Viborg og Ribe,[4] at slaa Ruder ind hos Folk, og selv
Bøddelens Hus i Helsingør var forsynet med Glasvinduer.[5]
Aar 1549 fandtes der tre Glarmestre (Fig. 146) i Ribe, Aar 1591
det dobbelte Antal.[6]
Et lille Træk fra England vil
vise os, at den vestevropæiske Udvikling ikke var stort
fremrneligere end den nordiske. En fransk Rejsende, der besøgte
Landet under Dronning Elisabeths Regering, optegnede som værd
at bemærke, at i engelske Byer var Købmandsboligerne forsynede med
Glasruder ikke blot i Stuen, men ogsaa i de øvre Stokværk.[7]
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
