Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningsemnerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det øvre Stokværk lavere end Stuen,[1] men ragede til
Gengæld ud over denne, og Taget igen ud over dem begge (Fig. 133.)
Det var en ægte Tømmerkonstruktion, saa vidt forskellig fra vore
lige Vægge, der, selv om de ogsaa er af Bindingsværk, dog efterligner
de Regler, der gælder for Stenmure. Hin Bygningsmaade – Konsolstilen,
som man har kaldt den, og ikke ulig Svejtserstilen – var i inderlig
Overensstemmelse med Emnets Krav og Bekvemmelighedens Fordringer.
Disse vidtudgaaende Tage og øvre Stokværk skærmede Bjælkehovederne
og Fodstykket for Regn og Tagdryp; under dem kunde Boder rejses og
Bænken til Gaden staa tør, og ind mod Gaarden kunde en Svalegang
naturligt anbringes. Hvor vidt man imidlertid kunde gaa i Overdrivelse
saa vel andet Steds som maaske ogsaa tildels hos os, giver en samtidig
Rejseberetning fra England os Begreb om. I York fandtes et Hus, hvis
øverste Stokværk ragede ikke mindre end 15 Fod ud over Fodstykket.[2]
Først ved en Forordning af Aaret 1683 forbødes denne Bygningsmaade
i København[3]
af Hensyn til Gadernes Indsnævring; men hvor hensigtsmæssig den i og for
sig har været kan ses af, at den samme
ganske uvilkaarligt anvendes den Dag i Dag ved Bræddestabler, hvor
det gælder om at skærme de nedre Lag mod Fugtighed.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
