Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drikkevand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først har forsøgt at udføre dette paa den simple Vis ved at lede
Vandet fra Stadsgraven i en aaben Rende ind gennem Byen[1]. Ved
denne Fremgangsmaade blev Ulemperne dog kun for en meget ringe
Del overvundne. Der var alt for stor Sandsynlighed for, at en
saadan aaben Vandledning snart vilde blive til en offentlig
Rendesten. Man gjorde da Skridtet fuldt ud og bestemte sig til
lukkede, underjordiske Render.
Allerede Christian den Tredje havde udkastet en Plan i saa
Henseende. Det var hans Hensigt at lægge en underjordisk Ledning
fra Fursøen ind til København, men Planen var for storartet, og
Kongen døde desuden kort Tid efter.[2] Aar 1561 traf
Frederik den Anden Aftale med Københavns Borgere om at lægge
Vand ind fra Søerne tæt ved Staden; han paatog sig at besørge
det hele mod en Betaling af 12000 Kroner.[3]
Heller ikke dette blev dog udført. Syvaarskrigen kom imellem, og
Stadens Penge fik for lange Tider anden Vej. Det blev da ikke
København, der kom til at gaa i Spidsen.
Aar 1570 foreslog Frederik den Anden Helsingørs Borgere at
oprette et Vandværk og tilbød dem en betydelig Hjælp til
Udførelsen.[4] At Sagen laa Kongen
paa Hjerte fremgik af de Overtalelser, som han anvendte. Han forestillede
Borgemesteren, at det vilde blive til stor Ære for Byen;
samtidigt betegnede han de helsingørske Brønde med et
gammeldags, men ret malende Udtryk som "Sylte".
Byens Kasse var tilfældigvis godt forsynet, Tilbudet var
fristende, og Borgerne gik ind derpaa. Men kort Tid efter
udstedtes kongelig Befaling til at udrede en overordentlig
Skat i andet Øjemed, og Borgerne bestemte sig da til at
opgive Vandværket og anvende Kassebeholdningen til Betaling
af Skatten. Da Kongen ikke lod til at forstaa den herved
givne, fine Antydning, faldt Sagen foreløbig bort.
Et Par Aar efter talte Frederik den Anden paany til
Borgemesteren derom, men Borgerne lod svare, at Arbejdet
vilde blive dem for dyrt. Endelig Aar 1576 synes Kongen fuldt
at have forstaaet dem, thi da han igen i en Samtale med
Henrik Mogensen (Helsingørs Borgemester) berørte Sagen,
begyndte han med at tilbyde Byen Fritagelse for en just da
udskreven overordentlig Skat. Samtidigt forestillede han
Borgemesteren, hvor fordelagtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
