Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirker og Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller i Mangel deraf dog saa tæt op ad dem som muligt. Egentlig
tilkom slig Gunst kun adelige og Kirkens egne Embedsmænd, men
for gode Ord og Betaling kunde ogsaa andre komme til at hvile
derinde. I Odense kostede det saaledes otte Daler at begraves i
en af Kirkerne, og fire Daler paa en Kirkegaard med Kirke. De, der
derimod skulde have fri Jord, henvistes til en Begravelsesplads
udenfor Byen eller til en, hvor ingen Kirke var i Nærheden.[1]
I Københavns Frue Kirke kostede en Plads i Kirkens Skib eller
Omgange nogle Daler, i Koret tyve Daler og derover, paa
Kirkegaarden kun et Par Mark.[2] Om det Værd, der
tillagdes de bedste Pladser, faar man et Begreb ved at høre,
hvorledes Sognepræsten i Nyborg, der var bleven begravet i sin
Kirkes Kor, af Lensmanden atter opgravedes for ikke at tage
Pladsen op for Standspersoner, indtil han endelig ved en
Herredagsdom tilkendtes Ret til at hvile der, hvor han
oprindelig var nedlagt.[3]
Saa fyldtes da lidt efter lidt Kirkerne med Grave. Trængslen
og Ærgærrigheden efter første Plads var ligesaa stor under Gulvet
som i Stolestaderne foroven. Det var ikke let at holde Rede paa
hele denne de dødes Forsamling, thi kun de færreste Steder
kunde en Ligsten anbringes som Mærke. En egen Kort-Kundskab
til Kirken uddannede sig derfor med særegne Betegnelser for,
hvor enhver hvilede. "Nedenfor Briksdøren under en hvid Sten",[4]
"ved Koret, hvor den nye Font nu staar",[5] "hos den
venste Side ad Højaltret",[6] "udenfor min Hustrus
Stol",[7]
"i den brede Gang for ved Borgemester Jens
under de lange Fruentimmerstole",[8] "i Domkirken
hart ved den store Lygte",[9]
er Udtryk hentede fra
hin ejendommelige Stedkundskab om de dødes Boliger.
Det er fra disse Forhold, at den Overtro skriver sig, der
befolkede Kirkerne med de dødes Aander. Al den Følelse af Uhygge,
som en senere Tid har knyttet til Kirkegaarden, henførte man
dengang med Føje til Kirken selv. Fra Mørket faldt paa, færdedes
de døde derinde; ve den, der blev Vidne til deres natlige Færd.
Men disse Forhold paavirkede ikke blot Fromheden og Overtroen,
de fik endnu mere indgribende Betydning. Enhver vil kunne
forstaa, hvor fordærvelige Følgerne maatte blive. Man tænke sig
allerede Tilstanden til daglig, hvor Kirkens forpestede Luft
jævnt hen holdtes vedlige ved det dertil fornødne Antal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
