Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renovationsforhold, Hemmelige Huse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han vilde have Aarsagen beskreven, skulde det ham gerne meddeles".[1]
Folk i Almindelighed var da stillet overfor tre Muligheder, der,
hver paa sin Vis, var lige ubehagelige. Man kunde som hin
Hollænder tage sig selv til Rette. At dette ikke har været ganske
sjældent i København, og at man har været temmelig hensynsløs med,
hvor man anbragte det bortskaffede, kan ses af følgende strenge
Forordning af 1647: "Befindes nogen udi Bøtter, Ballier, Spande
eller i anden Maade Menneskeskarn at udbære eller udbære lade og
det i eller ved Stranden, paa Torvene, ved Volden eller paa andres
Fortov at henkaste, bør saavel den, der lader det bestille, som
den, der overtager sig det, første Gang paa det højeste straffes.
Sker det oftere, skal de agtes for Folk, som Natmanden falder i
Bestillingen og længer ej lides i Menigheden".[2]
Vilde man ikke paa Grund af saadan Selvtægt udstødes af Menigheden,
havde man da kun Valget mellem et af to. Man kunde enten lade alt
forblive i Gaarden. Dette lod sig udføre ved at lade det
underjordiske være en dyb Brønd, kringsat for oven, for at hindre
Udskriden, med f. Eks. et stort Vinfad. Naar Gruben ikke kunde
rumme mere, kastede man den saa en Nat til, thi "sligt var groft
Arbejde, der skete hemmeligt". En ny underjordisk Hule gravedes tæt
ved, et nyt Vinfad nedsattes, og hele det lille Hus flyttedes hen
over sin nye Rede.[3]
Naar det store Hus’ Beboere vaagnede
næste Morgen, saa de med Undren, at det lille i Nattens Løb havde
flyttet sig nogle Hanefjed. Paa denne Maade kunde en Gaard lidt
efter lidt punkteres med gemte og glemte Hemmeligheder, der kun
paatrængte sig Erindringen, naar Sommervarmen blev for stærk, eller
Brønden fik Nys om dem.
Eller ogsaa kunde man, naar Nøden krævede, paakalde Natmandens
Hjælp til at faa Stedet behørigt renset. En Regning for sligt
Arbejde, udført i Studiegaarden i København 1621, giver et
levende Billed af de dermed forbundne Ulemper. Historien varede
fire Nætter og kunde sikkert sanses ogsaa om Dagen. Der bortkørtes
nemlig ialt 131 Læs. "Natsvenden" havde nedrevet "et Privet med
Skillerum, Døre og Stole", hvilket kostede 3 Daler og 16 Skilling
at faa istandgjort. Med Drikkepenge kostede det øvrige Arbejde
ialt den ret betydelige Surn 34 Dalere og 11 Skilling. De eneste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
