- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
101

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaders Renlighed, Svin i Gaderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

laa desværre en kun altfor aabenbar Indrømmelse til Samtiden i
Helsingørs Magistrats Bestemmelse af Aaret 1574, hvori det tillodes,
at en Mødding, som laa paa ens eget Fortov "ingen til Fortræd", nok
maatte blive liggende der i 14 Dage.[1]

Alt kunde endnu være gaaet nogenlunde, hvis disse Bestemmelser,
selv med deres yderste Indrømmelser, blot var blevne gennemførte.
Men dette var meget langtfra Tilfældet. Et Par Eksempler vil
overbevise os. To Aar efter hin Indrømmelse i Helsingør maatte
Magistraten anmode Borgerne om dog i det mindste at holde det
Stræde i Orden, hvorigennem Kongen plejede at ride. Aaret 1579
fandt man paa at anbringe Skarnet omkring Byens Kilde. Efterat
der længe forgæves var blevet advaret og formanet, skred
Magistraten i Aaret 1582 til at true med Formuesfortabelse enhver,
der ikke inden næste Lørdag havde gjort sit Stykke Gade rent.
Aar 1591 groede Møddingerne over Gaden.[2]

Ved Aarhundredets Midte klagede Kongen over, at ingen kunde
komme frem for Urenlighed i Gaderne i de fynske Købstæder.[3]
Aar 1563 kørte Trandrup Bønder 80 Læs Møg af Torvegade i
Skelskør.[4]
Først i Aaret 1584 fik Københavns
Spildevand Afløb gennem Volden, tidligere havde det faaet
Lov til at staa og forsumpe langs denne.[5]
Herfra skrev Talemaaden sig: "Det stinker som Rendestenen ved Mønten",
en Talemaade, der efter senere Vidnesbyrd endnu lod sig anvende
paa de fleste af Byens Gader.[6] Men med særlig
Betænkelighed forestiller man sig dog Tilstanden i det værste af
Stræderne, "Skidenstræde" – den Plet, hvor Eftertiden har dækket
over ved at lade "Krystalgade" og "Fiolstræde" mødes[7]
–, naar man hører, at der fra et andet af Københavns Stræder
endnu i Aaret 1678 kunde bortføres en Mødding, "som i nogle Aar
var bleven samlet", paa ikke mindre end 214 Læs.[8]

Under saadanne Omstændigheder vægrer Tanken sig næsten ved at
forestille sig Tilstanden i de til slige Gader stødende Gaarde.
Man har nok, naar man hører, at Professor Albretsen i sin Gaard
i Set. Pederstræde i København fik alene af nogle "Kjærlinger"
i Nabolaget indkastet saa stor en Bunke Skarn, at den ved
Bortkørslen udgjorde mindst 24 Læs.[9] Og Undtagelserne
er fuldt saa betegnende som Reglen. Det oplyses saaledes i et
Kongebrev af 1591, at Middelfarts rigeste Borger i 30 Aar har
brugt at kaste al Urenlighed fra sin Gaard ud i en Gyde, kaldet
Mørkegyde.


[1]
Helsingørs Thingbog 11 Oktober 1574. R. A.
[2]
Samme Bog 12 Marts 1576. -- 18 Mai 1579. -- 22 Februar 1582.
-- 11 Januar 1591. R. A.
[3]
Danske Magazin 4de Række I, 307.
[4] P. Edvardsen Friis: Skjelskjør. S. 122.
[5] Kbhvns. Diplom. I 542.
[6] N. Jacobsens Optegnelser paa
det kgl. Bibl. efter en Tilskrift i: Nicol. Helvaderi Tract.
physico theol. Havniæ 1632. fol. B 3.
[7]
O. Nielsen: Kjøbenhavn i Middelalderen. S. 318.
[8]
Borgervennen 1819. S. 222. -- Et ganske eget Barrikade-System
anvendte Jomfru Magdalene Povisk, der i det 16de Aarhundrede
bosatte sig i Vejle. For at Folk ikke skulde se ind ad
Vinduerne til hende "eller og føre anden Urenlighed
saa nær til hendes Hus", inddrog hun uden videre et Stykke
af Torvet udenfor og omsatte det med Plankeværk. Regeringsraaderne
gav hende Lov til dette Selvforsvar mod en skriftlig
Tilstaaelse om, at Grunden ikke tilhørte hende. Jydske Tegnelser
6 Juni 1594. R. A.
[9] Danske Magazin 3die
Række VI 248. Bortkørslen kostede 24 ß. Prisen for at køre
et Læs Mursten, en af de dyreste Byrder, var l ß Læsset.
Kbhvns. Diplom. II 216.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free