Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 93 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sambygnings-Forholdene: Brolægning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træbrolægningen deler iøvrigt her Skæbne med Kong Valdemar
selv. Han kaldes i Afskriften for: Kong Ollemor.[1]


Fig. 93. Odense, Møntergade.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)

Træbrolægningen frembød flere Fordele. Den var blød at træde paa,
ret grundigt dækkende og i en Tid, hvor Træ var saa billigt, nem
at forny. Manglerne ved den bestod dels i dens Brandfare: naar
større Ildløs udbrød, brændte Gaden med. Dette fik i en langt
senere Tid f. Eks. Napoleon at mærke, da Moskow afbrændtes 1812.
Dels var den et alt for villigt Skjul for Urenligheden. Man lagde
i værste Fald Plankerne – de gamle eller nye – kun ovenpaa,
dermed var alting godt igen. Uhumskheden var begravet, man gik
glemsom og let som paa en Flydebro hen over, hvad Gaden gemte.

Det var da et overordentligt Fremskridt, da man efter sydlige
Byers Eksempel bestemte sig til at lægge Stenbro i Gaderne.
Selvfølgelig kendte man i Norden forlængst denne Fremgangsmaade
for enkelte Husrums, f. Eks. Køkkeners og Badstuers Vedkommende.
I København levede ved Midten af det 15de Aarhundrede en Per
Brolægger, efter hvem Brolæggerstræde er opkaldt. Hans Søn, Jens
Brolægger, blev Borgmester i København[2]

Fig. 93. Odense, Møntergade.
(Efter Fotografi af Kr. H ude.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>