Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 91 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sambygnings-Forholdene: Brolægning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 91. Skomager-Slippen i Ribe.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)

Sambygnings-Forholdene. Hvis Beboerne i hvert enkelt af en Bys
Huse vilde tillade sig de samme Friheder, som falder naturligt
i den ensomt liggende Bolig, vilde inden kort Tid Opholdet i
Byen være en Umulighed. Denne simple Sandhed har det krævet
Aarhundreder at gøre indlysende. Det 16de Aarhundrede var ikke
kommet ret vidt i Forstaaelsen. I sit Hjerte gik man endnu ud
fra, at alle offentlige Anordninger sigtende til Renlighed og
Orden var ligesaa mange Indgreb i Enkeltmands Rettigheder og
derfor burde overtrædes, saa snart man saa sit Snit. Samtidigt
arbejdedes der fra oven troligt paa at afhjælpe de mange herhen
hørende Onder. Disse to modsatte Strømninger paatrykte hele
Tilstanden et ganske ejendommeligt Præg. Vi skal i det følgende
søge at danne os et Indtryk heraf ved at betragte Gadernes
Brolægning, deres Renligholdelse, Renovationsvæsnet,
Kirkegaardsforholdene, Vandvæsnet og Gadebelysningen. – Den
Skik at "brolægge" Gaderne er selvfølgelig af ældgammel
Oprindelse. Færdslens Slid paa Jordsmonnet her maatte tidlig
gøre en særlig Styrkning nødvendig. Maaden, hvorpaa dette
skete, var imidlertid højst forskellig. I Danmark havde man
lagt virkelig "Bro" paa Gaderne, idet man behandlede disse
paa samme Maade, som man den Dag i Dag i Norden gør en Vej
over blød Grund fremkommelig: ved at lægge Træstammer Side
om Side tværs over Vejen. Saadanne Planker, som hver enkelt
Ejer eller Beboer lagde paa Gaden ud for sit Hus, kaldtes
"Brofjæle". Lidt efter lidt var Ordet Brofjæl herfra gaaet
over til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>