Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuens Indre: Gulv, Bænke, Senge, Kleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaafolk skiftes der kun én Gang om Aaret, og skal det tages nøje,
samles den brugelige Halm endda fra det, som er blevet til Smuld,
for at benyttes endnu en Gang – ja og begynder saa tilmed Musene
deres natlige Leg, saa er det til at fortvivle over. Man er lige
ved at falde i Søvn, men pludselig tildrager en sagte Puslen sig
ens Opmærksomhed. Den kommer nærmere; nu standser den, men kun et
Øjeblik, saa begynder den paany, Straaene knaser og rasler, -
tilsidst slipper Musen op paa Lagenet, man griber efter den, men
den springer ned paa Gulvet. Et Øjeblik er der stille, og man tror
at være fri; men nej, der er flere i Følge, og den gamle Leg
begynder paany".[1]
Pastor Læssøe i Galten meddeler følgende: "En Gaardmand i
Smollerup, Mads Boel, bad Præsten om at komme og berette hans
gamle Moder, som stadigt laa til Sengs. "Ja, saa kan du komme
og hente mig imorgen Kl. 10." Næste Dag blev Klokken 10 og den
blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter Præsten. Endelig
kom han. "Hvorfor bier du saa længe? "Du skulde jo komme Kl.
10." – "Ja, a skal sige Hr. Pastor, a har været paa Jagt." –
"Paa Jagt! men du skulde jo komme efter mig. Hvor har du saa
været paa Jagt?" – "I min Mors Seng. Hun havde i længere Tid
mærket noget sært Skrasleri i den, og saa vilde hun gerne nu
have Ro, naar Præsten kom, og saa maatte a til at rydde den.
Da fandt a nede i Lyngen en Ilderbo, og der var tre halvvoksne
Ilderunger." – Altsaa havde Ilderne uforstyrret haft deres
Gang der i længere Tid, siden de havde faaet Tid til at føde
deres Unger og drætte dem op saa vidt".[2]
Snoge, Hugorme, Mus, Ildere foruden de sædvanlige Smaaspringere
og Hverdagskryb! – maaske man dog laa bedre i Ro paa den aabne
Bænk med det løse Halm, selv om det baade røg og trak tre Timer
før Morgen.
Ilde farne var fremmede i det 16. Aarhundrede. Kom der Gæster
til Huse, som skulde overnatte, – og det kunde let ske om
Vinteren, da Rejsende hyppigt kørte fejl af Vejen[3]
– var det ingen let Sag at skaffe dem Natteleje; thi alle
Bænkepladser var i Reglen optagne. Man hjalp sig da ved at
anvise simple Gæster det bare Gulv, men fornemmere Bordet at
ligge paa.[4]
Den sidste Plads var ikke ilde. Hævet
over Bænkehalmen og dens Beboere nød man her en uforstyrret
Ro, med mindre Rotterne holdt Kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
