Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuens Indre: Gulv, Bænke, Senge, Kleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
binde, de kom ind af sig selv, blot Døren gik. Skulde man saa
kunne nænne at lade Kalven, Grisen, Lammet, Kiddet, staa derude
alene og i Mørke, naar alle andre sad lunt bænkede i Stuen! Det
var næsten umenneskeligt. En for en syntes de ogsaa i de fleste
Egne at være listede ind igen, i det mindste naar Kulden blev
streng.
Gulvet i Stuen bar Vidne om det. Endnu langt ned mod vore Dage,
omkring Aar 1800, er der noget malende over Beretningerne om
Gulvene i de jydske Bønderhjem. Lergulv stampet med "Jomfru"
var det bedste. Tør Jord egnede sig ikke til Fejning. "Et Sted
i Højbjærg blev der aldrig fejet, og desaarsag højnedes Gulvet
mere og mere. Døren kom saa til at slæbe paa, saa at man havde
ondt ved at lukke den op." "I Tjæreby, hvor vi før boede, blev
der hos et Par Folk et temmelig stort Hul paa Stuegulvet lige
indenfor Døren. Dengang brugte de jo Lergulve. Saa sagde Konen:
"Det er da ogsaa usselt, Jens, at du ikke kan faa det Hul fyldt.
Vi gaar jo og brækker Benene i det." Men saa tog Manden en Greb,
gik ud i Faarestien og hentede et Par store Saaler Møg, som han
lagde i Hullet, og saa var det istandsat. "Nu skal du ikke komme
til at brække dine Ben mere der, Hanne," sagde Jens Bjærg." "I
Duelund havde de deres Ænder inde i selve Stuen. Der gik de og
snadrede, og Folkene havde lavet et rundt Hul midt i Lergulvet
og hældt Vand i. Der gik saa Ænderne og havde deres Fornøjelse."
Det almindeligste var dog: oprindeligt stampet Lergulv, jævnt
hen læsket med alskens Væde, som holdt det midtvejs mellem
Stenhaardhed og Ælte, endsige Andeputte. Meget oplysende er
følgende Spøgelsehistorie:
Aaste i Gjellerup var stolt over, hvor rent hans Kone holdt deres
Stue. En Aften kom han fra Gjellerupkirke og gik ad en Sti tværs
over Markerne ned efter Gjellerupby. Aaste havde en lille Rus.
Da kom der med ét noget om Benet paa ham. Han troede, at det var
et Spøgelse, eller, som de dengang kaldte det, "Ondt", der var
ved ham. Og han vidste gennem andre, at naar der var noget saadant
efter en, og man kom ind til Lyset, blev man syg. Han raabte
derfor til Konen, at hun skulde slukke Lyset, for der var "Ondt"
ved ham. Hun gjorde saa, og han kom ind og i Seng. Men 14 Dage
efter, da hans Kone mogede [gjorde rent i] Stuen, kom det op, hvad
"Ondt" han havde været i med,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
