- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
54

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuens Indre: Gulv, Bænke, Senge, Kleve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

manglede alle de Udtryk for Hygge og Pyntelighed, som saa
ofte udmærker en gammeldags Bondestue i Nutiden. Ingen Hylde
langs Loftet med skinnende Kedler, Krus og Tallerkener; ingen
blomstrende Sengeomhæng; ingen Pynt paa Væggen, hverken
Billeder eller Hængerum (Tabletter) med forgyldte Kopper og
Nips; ingen Jærnbilæggerovn med Messingtromler; ingen
Urtepotte bag en Glasrude osv. osv. Det var altsammen Former
for Goder og Pynt, som Datidens Købstadboliger endnu førte en
haard Kamp for at erhverve. De var end ikke naaet
Bønderboligerne i Sigte. Pynten her indskrænkede sig til, hvad
en Økse eller Kniv havde kunnet mærke i en Tømmerstok, eller
en Haand ufuldkomment udtrykt med sære Linjer eller indstukne
Faareben, mens Potteler og Ovnler endnu var vaadt. Det vilde
have krævet Tid, førend et Nutidsøje i al denne plumpe Tynge
kunde opdage den ejendommelige Art Skønhed, hvoraf dog ogsaa
denne Stue havde faaet sin Part.

Gulvet var den bare Jord, Bjælkevæggene tættede med Mos eller
Komøg.[1]
Alting sortladent af den bestandige Røg.

At Gulvet maatte være den bare Jord, var en nødvendig Følge af
Ildstedet. Hvad enten dette var Arne eller Ovn, tillod det ikke
Trægulv. Særlig Lerovne vilde ved den daglige Ifyring være altfor
brandfarlige. Jordgulv har derfor ogsaa holdt sig i Nørrejyllands
Bønderstuer lige saa længe som de gamle Lerovne.[2]

Atter her traadte der dog en Forskel frem mellem Danmark og de
to andre nordiske Lande. I den bløde Grund i Danmark var det
lettere end i Sverige og Norge at forme Boplads og Gulv efter
Ønske. Der oppe kunde ofte skraanende eller knortet Klippegrund
volde Vanskelighed. Men til Gengæld var Stengrund trods sin
kantede Haardhed en paalideligere Ven i Længden. Den afviste
meget Paahæld og Affald, som den danske godmodigt fandt sig i
og sugede i sig. Stengrunden tvang Beboerne til en Art af
Renlighed indendørs, som ikke viste sig lige saa nødvendig i
Danmark.

Da Overgangen til det nye Fremskridt begyndte: at udsondre
Køkkenet af selve Stuen og henlægge det til Forstuen, ytrede
denne Bevægelse henimod noget friere og bedre sig ogsaa for
Gulvets Vedkommende. Men forskelligt i Landene med haard og


[1] Die Reisen des Samuel Kiechel. S. 81.
[2]
E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv III 1-48.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free