Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn til Ildens Brand, været nødt til hyppigt at lave Træk
ved Hjælp af aaben Dør og aaben Lyre. Nu kunde man lunte af
og indskrænke Lyrens Aabning til det mindst mulige. Men herved
lumredes Stuen i en betydelig Grad især ved Vintertid. Ovnen
herinde havde i bedste Fald Forbindelse med Frammersets
Skorsten. I saa Fald trak vel Røgen den Vej, men man skyndte
sig gerne, for at holde paa Varmen, med at lukke for Lyren,
naar Veddet var brændt i Glød. Saa bredte der sig let en
kvælende Os i Stuen. Endnu værre var det naturligvis, hvor
Ovnen var gammeldags og ufuldkommen, uden Forbindelse med
Skorstenshals, kun en Lermuffe, der lod sig ophede som de
fornemme Folks Ildpotter. Fra saadan en lille Ovn, med Huller
i Hovedet for at faa lidt Træk mellem dem og Ovnsmunden,
osede Støv og kvælende Dunster omkap ud i Stuen. Det hjalp
kun lidet, at den ikke frembød Plads paa sin Kløvsaddel til
ret mange, saa at de fleste af Beboerne maatte holde sig til
Bænkene ved Væggen. Havde man faaet vaade Klæder eller Tøj
toet, hængtes det dog til Tørre paa den og dunstede omkap
med den. Just til saadan Ophængning var den jo udstyret med
de morsomme Søjler paa Hjørnerne, omvendte Faareben, der, da
Ovnen lavedes, var stukket fast i det vaade Ler.[1]
Men værst af alt var det maaske, at den gamle Lejlighed til
varmt Dampbad nu ikke længer var tilstede, i det mindste i de
danske Bønderhjem. Lerovnen egnede sig ikke hertil. Et Par
Sten selv i den største Ovnsmund forslog ikke mere til Bad end
et Par Tandstumper i en gammel Hundemund til Bid. Og ude paa
Arnen i Frammerset var der nu ikke længer rigtig Plads. Dampbad
krævede i Følge gammel Skik helst en hel Stue til at røre sig i.
Det gik da vistnok lidt efter lidt af Brug hos Danmarks
Bondebefolkning. Langt gunstigere stillet var Befolkningen i
Sverige og Norge, hvor Ovnen bygtes af Fjeldsten. En saadan stor,
rundrygget Fyr egnede sig endnu bedre til at slaa Vand paa og
lokke Damp af end en flad Arne. Den fristede netop til Bad, hvad
enten den stod i selve Stuen eller endog beboede sit eget lille
Hus, der kaldtes Badstuen[2] (Fig. 48). Den gamle Skik
at tage Dampbad holdt sig derfor i disse Lande.
I Danmark fremkaldte den ny Ordning en tvivlsom Art af
Bekvemmelighed. Gruen foran Frammersets Ildsted var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
