Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pust op over Mandshøjde paa Vej til Lyren. Det var en Lettelse
og Husvalelse uden Lige. Fremgang føder imidlertid baade
Opfindsomhed og Forfinelse. Der maatte kunne opnaas noget ad
denne Vej baade til bedste for Madlavningen og for Stuens
yderligere Frigørelse. Arne og Ovn havde ofte været dovne til
at trække, selv om man lod Frammersdør og Lyre staa paa vid Gab.
Nu lærte Skorstenen dem at oppe sig og brænde i Lue, saa at
baade Kedlen buldrede hurtigere og et Stegespid maatte vendes
i en Fart. Det kunde næsten blive formeget af Hede i Stuen paa
en Sommerdag. Men Madlavningen krævede jo Optænding paa en
Hundedag saa vel som i klingrende Frost.
Hvad om man forlagde hele Madlavningen fra Stuen ud til
Frammerset (Forstuen)! Nu lod det sig jo gøre. Et Arneildsted
lod sig let opbygge herude med Skorstenshat opefter mod Lyren.
Saa kunde Madmoderen regere fuldt herude, aabne en eller to
Halvdøre ud til det fri, som hun lystede eller Trækken krævede,
passe Maden i Ro og med Sløven i Haand let værge den snævre
Adgang til Grød og andet godt mod Smaakræ og Rollinger. Og hvor
vilde ikke Stuen vinde herved! Ikke den evige Nuslen og Uro før
god Tid var og man skulde nyde sit Maaltid. Manden kunde i Fred
ligge paa Bænken og "tænke lidt" baade før og efter. Køkkenets
Røg vilde gaa Stuen forbi paa Vej imod Lyren. Kun naar Vinden
var ondsindet, slog den vel atter nedefter. Væggen ud mod
Frammerset vilde om Sommeren holde Straaleheden borte og dog
lune om Vinteren ind i Stuen, mildt og fristende for enhver
Slags Ryg, unge som gamle. Blev Kulden for streng, kunde man jo
ty til at fyre i Ovnen, der fremdeles laa der inde i Stuen.
Overgangen skete, Forandringen foregik. Naar og i hvilket
Omfang er umuligt at afgøre. Som alt sligt er den vel foregaaet
jævnt og har strakt sig over lange, lange Tider. Kun saa meget
kan vi skimte, at den var ved at foregaa i det 16de Aarhundrede,
hvilket ikke udelukker, at den maaske har været begyndt længe
tilforn og tillige vedblev at gaa for sig længe efter. Sprogligt
har Mindet bevaret sig i, at den fælles Betegnelse for "Køkken"
baade i Sønderjylland og Nørrejylland endnu i vore Dage fremdeles
er "Frammers" eller "Framgulv", skøndt den gamle Skik virkelig at
have Køkkenet i Forstuen atter i Mellemtiden er bleven forladt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
