Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 37 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gnisterne farende omkring til alle Sider, vilde hans Dom næppe have
været mildere.[1] Ogsaa i disse Stuer blev altsaa hele det
Indre overtrukket med et Lag af Sod; var Taget af Straa og hang
Vipperne ned, kom det til at ligne Luven paa et Bjørneskind.[2]

Men hertil kom endnu et Par nye Ulemper. Ganske vist trak Røgen i
Ovnstuer hurtigt ud, og man behøvede ikke som i Arnestuen stadig at
have Lyren aaben. Men lukkede man, saa bredte sig fra Ovnsmunden og
fra Gløderne paa Gruen en kvælende Os, usynlig ganske vist, men
trykkende og i høj Grad usund.


Fig. 35. Røgovnsstue i de Sandvig’ske Samlinger i Lillehammer.

Det vilde man maaske dog kunnet finde sig i, thi Datiden var kun
lidet forvænt. Ligesaa vilde man maaske roligt tie og lide overfor
den Sværm af Utøj, der som i en lun Skindpels fostredes i disse
varme Stuer, hvor Arneildens Træk ikke længer fejede ud. Men hvad
man ikke godt kunde undvære, det var Arnens Lys. Fra disse Ovne
kom kun Varme, men Stuen selv laa, naar ikke Sol var oppe, mørk,
med Undtagelse af det korte Øjeblik, da Ilden blussede op. Derfor
kunde slige Ovne kun benyttes i de Egne, hvor Belysning kunde
skaffes paa anden Maade. Ved Søkysten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>