Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 17 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bønderboliger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lægter, med Risværk eller andet (Fig. 13) og lagdes igen en ydre
Tagpude derover, saa dannede det hele et Skjoldtag, skabt af
svagere, men samvirkende Stolper, et stejlt Tag, som Vinden maatte
uden om og Regn og Hagl rasle af paa saa vel som paa et Aastag.

"Spærtaget" eller "Spærretaget", som det ogsaa kaldtes, stod
altsaa paa Langvæggene som to Kort, der er stillede paa Kant mod
hinanden, et Skjolddække baaret af de to Rækker Væg-Stolper.
"Aastaget" derimod red som en Saddel paa Aasenes mægtige Rygrad,
og Trykket hvilede her hovedsagelig paa Gavlene. – Forskellen
mellem "Aastag" og "Spærtag" udlignedes dog vistnok allerede
tidligt i mange Overgangsformer – "Spærtag med Mønsaas" f. Eks.
– hvor det stundom kunde falde vanskeligt nok at afgøre Arten.
Alle udmærkede de sig ved en rigeligere Anvendelse af Tømmer end
nu til Dags.


Fig. 13. Tagværket fra en gaard paa Næs i Nørre Skåne,
nu i Dansk Folkemuseums Frilandsafdeling ved Lyngby.

Det var Taget, der især fangede Vinden. Af dets sejge Stivhed
afhang Husets Skæbne. Blæste Taget sammen, styrtede Huset om.
Da man senere i Danmark, især paa Herregaarde i Jylland,
krævede større og større Ladebygninger, oversteg Evnen til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>