- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
7

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boliger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BOLIGER



*



TILSYNELADENDE hersker der den blotte Vilkaarlighed i enhver
Tidsalders Bygningsmaade. For Øjeblikket veksler saaledes i
Norden Bjælkestuer, lerklinede Huse, Sten-Bindingsværk,
murstensklædte Træbygninger og Grundmur i den mest brogede
Blanding. Og dog er dette Virvar regelbundet. Det er ikke blot
Tilfældigheder, stedlige Hensyn, Formuesomstændigheder og
deslige, der har betinget disse Forskelle. Den dybere Grund
ligger i, at nye Fremgangsmaader bestandig afløser de gamle.
Saa langt vor Viden rækker, er disse nye Skikke stadigt
trængt ind paa samme Vis: som et vandrende Folk med Præste-
og Krigerkasten i Spidsen har de bemægtiget sig Landet og
udryddet eller trælbundet den tidligere Befolkning. Til enhver
Tid frembyder derfor et Lands Bygninger det samme Billede, en
Samling af forskelligartede Former, hvoraf de lavest stillede
engang har været Herrer.

Selv i bedste Fald foregaar Erobringen kun langsomt. Et Lands
Kirker og Slotte kan bære Spor af en Paavirkning, som endnu
ikke er naaet til Bøndergaardene ved deres Side. Derfor
forudsætter Forstaaelse af et Lands Bygningsformer en
perspektivisk Sans hos Betragteren; det samtidigt opførte kan
hidrøre fra vidt forskellige Tider. Thi en Tidsalders Bygninger
er som den Grund, hvorpaa de hviler, en Sum af Lag, gennem
hvilke den forfriskende Væde fra oven kun langsomt siver.

Med dette for Øje vil det være klart, at en bestemt Tids
Boliger ikke lader sig betegne under ét. Hvad der gælder den
ene Art er endnu et fjærnt Maal for den anden og et tilbagelagt
Overgangstrin for den tredje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free