Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev det da Skik, at der ved de fornemste adelige Arveøl
trakteredes med stegte Hjorte, og om muligt Raadyr eller Daadyr.
Sligt var imidlertid ofte umuligt at skaffe uden at ty til
Kongens Hjælp, thi kun han besad den fornødne store Dyrebestand
paa sine Vildtbaner. Under Christian IV’s Mindreaarighed søgte
man hvert Øjeblik til Regeringsraaderne i denne Anledning, og
disse synes nødigt at have givet Afslag. Fru Margrete Bjørn fik
saaledes i Marts 1592 til sin Mands Arveøl leveret fra Kongens
Vildtbaner i Sjælland som Gave fra denne 3 Hjorte og 6 Raadyr.
I Silkeborg Skove blev i samme Maaned "skudt og slaaet" 5 Raadyr
som Gave fra Kongen til Sten Maltesen til hans Arveøl efter sin
Fader. Til Fru Birgitte Rosenkrans’ Begravelse fra Vallø i April
1592 bevilgedes der 5 Daadyr[1].
Da Christian IV selv
kom til Styret, toges der Reb i Sejlene. Til Regeringsraad Jørgen
Rosenkrans’ Begravelse 1596 tillod han kun, at der i Dyrehaven
ved Skanderborg maatte skydes "4 Hinder, som ingen Hjorte har hos
sig[2].
Siden leverede han i Reglen kun Dyrene mod
Betaling. Efter Tyge Brahes Begravelse September 1640 i Sankt
Knuds Kirke i Odense, ved hvilken Lejlighed, som ovenfor omtalt,
Arvingerne kom i hæftig Strid ved Graven om Arv og Gæld, ventede
der dem til Middag paa Odensegaard "5 store Dyr og 4 Daadyr",
alle leverede efter Christian IV’s Befaling af hans Jægermester
– mod Betaling[3].
Naar den første Sult var stillet, begyndte man paa Skaalerne.
Det vides ikke med Sikkerhed, om man endnu paa Oldtids Maade
først drak den afdødes Minde og derefter Guds Minde, eller om
man, hvad der er sandsynligt, nu fulgte omvendt Orden. Vist er
det, at den Skik ved Jul, Bryllupper og Arveøl at drikke
Vorherres, stundom tillige Kristi og den hellige Aands Minde
var i det 16de Aarhundrede meget almindelig i Norden[4].
Alle disse Skaaler skulde selvfølgelig drikkes af enhver, og
hvor "Skaalen" endnu paa gammeldags Vis gik rundt – hvad der
vistnok ved en Lejlighed som denne oftere skete, selv hvor man
var forsynet med tilstrækkeligt Antal Smaabægre eller Glas -
kunde dette tage lang Tid. Saa fulgte Kongens Skaal. En Skaal
for hans tro Mænd og Raad. Og saaledes fremdeles ned efter for
alle Former for Øvrighed og alt, hvad der var En dyrebart.
Det var den ældgamle Maade at fejre Jul,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
