Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne: "Var det ikke den Haandfæstning, som min Herre og Konge
har taget af mig, da skulde det angre Dig det Du gør." – "Aa",
svarede Lage Ulfstand, "er I saa uskyldig, som I holder Eder
for, mod min Broder, da lod I vel bese ham." Saa slog Hr. Lage
Brahe sin Haand mod Kisten og sagde: "Jeg vil lade bese hannem."
Hermed var Sagen afgjort. Kisten aabnedes, og medens Mænd og
Kvinder af Følget stimlede til for at se, sprættede man Ligets
Klæder op fra Hovedet og ned mod Knæet. Det viste sig, at Hr.
Lage Brahe havde talt Sandhed. Der var intet Spor af Vold eller
Skade. Men paa Siden op under venstre Arm og Aksel var tydelige
Kendetegn paa Pestilenses svarlige Befængelse. Da alle, der
ønskede det, havde set, lukkedes atter Kisten. Degne og Peblinger
kunde fortsætte Salmen: "Med Glæde og Fred far jeg nu hen", og
Begravelsen tilendebragtes paa sædvanlig Vis.
Hvor stærkt Sindene var komne i Oprør, kan bedst ses af, at endnu
tre Aar efter var Sagen for tH Kongens og Rigsraadets Dom. Sagen
selv, vel at mærke. Ikke dens hverdags Omstændigheder. Thi det var
en Selvfølge, at naar saadant Optrin overhovedet skulde finde Sted,
maatte det være i Kirke, hvor det hørte hjemme. Men Spørgsmaalet
var, om ikke Lage Ulfstand maatte siges at have beskyldt Hr. Lage
Brahe for at have voldet Niels Ulfstands Død, samt om han ikke ved
at give Hr. Lage Brahe mange onde og fosse (hastige) Ord og sigte
paa ham med sit Fyrrør havde brudt sin indgangne Haandfæstning.
Lage Ulfstand forsvarede sig med, at han aldeles ikke havde
erklæret Hr. Lage Brahe for skyldig i hans Broders Død; men ganske
naturligt havde han, da han tilfældigt af andre fik at høre, at
hans Broder skulde begraves, ønsket at vide, hvorledes han var
kommen om Halsen [af Dage]. Haandfæstningen havde han ikke brudt,
thi han havde hverken draget Sværd eller Kniv mod Hr. Lage eller
gjort ham eller nogen af hans Saar eller Skade. Dommen lød paa, at
Hr. Lage Brahe var uskyldig i Niels Ulfstands Død, men Lage
Ulfstand havde heller ikke sagt ham noget til, der kunde anses
for strafbart. Hvad muligt Brud paa Haandfæstningen angik, saa
"havde Hr. Lage Brahe saa stor Skyld iblandt, som Lage Ulfstand".
Med andre Ord: de mundtlige Grovheder kunde gaa lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
