Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
21
Under alt dette, mens hele Følget stod, Standsfællerne bar
Baaren til Graven, og Tanker om de forskellige Slags
Lejersteder muligt gennemkrydsede de tilstedeværendes Sind,
havde Skolebørnene med Lysene i Haand trofast sunget alle
Versene af Salmen: "Med Glæde og Fred far jeg nu hen." Naar
denne var færdig, "begyndte Peblingerne stundom en anden dansk
Salme, der kort var"[1]. Saa traadte Præsten gennem
Kresen af Lysbærere hen til Graven for at forrette
Jordpaakastelsen. Denne Skik havde under Lutherdommen mødt en Del
Modstand. I Tyskland og Holsten var den næsten helt afskaffet[2].
Paa Landemodet i Roskilde 1592 spurgte Magister Søren i Helsingør,
hvorledes han skulde forholde sig, da hans Embedsbroder, den tyske
Prædikant sammesteds, ikke foretog denne Handling. Svaret lød, at
Skikken fremdeles skulde holdes ved Magt[3]. Denne
Usikkerhed indvirkede paa selve Handlingen, der ikke var ganske ens
Danmark over. Her paa Roskilde Landemode sagdes der, at Præsten
skulde kaste tre Gange Jord paa Liget. I Fyn 1566 bød Bispen:
"Præsten skal kaste en Spadefuld Jord eller to paa Liget"[4].
Heller ikke Ordene var ganske de samme Landet over og afveg noget
fra de nu brugelige. De iklædtes gerne en lille Tale, der ved en
Begravelse paa Fyn 1585 f. Eks. lød saaledes: "Det har været en
gammel Sædvane hos os, at naar nogen Kristen begraves, da plejer
man at kaste tre Skovle Jord paa deres Lig til en god Paamindelse,
os skal paaminde, at vi er ikke komne paa Legemets Vegne af nogen
ypperlig Materie, som Stjerner har i sig og saadanne Kroppe, men
af dette ringe Element Jorden, og skal derhen paa det sidste.
Derfor skulle vi nu aldrig os hovmode nogen Tid enten af vor
Velbyrdighed, Adelskab, Slægt, Byrd, Styrke, Kraft, Gods, Rigdom,
Skønhed o. s. v. Derfor siger man nu saaledes: Af Jorden har Gud
skabt dig. Kød og Blod har han iført dig. Til Jorden est du kommen
igen. Gud give dig en glædelig Opstandelse paa den yderste Dommedag!"[5].
I enkelte Egne af Norden synes Jordpaakastelsen at have været anset
for det Tidspunkt, hvor det var sømmeligt, at Enken gav sin Sorg
tilkende. Om Forholdene paa Øland 1768 hedder
[1] Saml. t. Fyens Hist. o. Topogr.
VII 280.
[2]
Falck: Samml. d. wichtigsten Abhandlungen z. Erläut. vaterländ. Gesch.
welche in den schlesw. holst. Anzeigen erschienen sind III 373.
[3] Kirkehist.
Saml. VII 29.
[4]
Kirkehist. Saml. 3. Række V 634.
[5]
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VII 280.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0288.html
