Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eksempel heraf og til egen Skade og Fordærv indlade sig paa
lignende Bekostninger. Og enhver bør derfor skikke sig, som
deres Stand og Lejlighed fordrer. Det forbødes derfor Adelen
fremtidigt at "lade gøre nogen Begravelse oven Jorden forhøjet
med Alabaster eller slig mærkelig Bekostning". Det var dem
derimod tilladt at lægge en ærlig Ligsten paa deres Grav.
Ligesaa maatte de lade sætte en Tavle paa Væggen, men herved
maatte ikke forstaas at lade store Alabasterbilleder eller
andet sligt indmure i Kirkevæggen. Enhver, der overtraadte
disse Bestemmelser, havde forbrudt tusind Daler til nærmeste
Hospital.
Det var et haardt Slag for Adelen, særligt for Familien Oxe.
Det var nemlig denne, der ved sin dristige Optræden vistnok
havde nedkaldt Uvejret. Fru Pernille Oxe havde i Frue Kirke
i København ladet oprejse et Gravminde, "der alene egner sig
Fyrster og Herrer", over sin afdøde Mand, Søhelten Otto Rud.
Og over Peder Oxe, der var død i Efteraaret 1575, agtede nu
hans Enke, Mette Rosenkrans, i Koret i samme Frue Kirke at
rejse et lignende, just paa det Sted, hvor Kongen ved Kroning
plejede at have Plads. Fru Mette gik endog saa vidt, at hun bad
Kongen om at udstede Pas for to Mænd, der i Udlandet skulde
hente sorte Sten hertil[1]. Begge Fruer fik hver et meget hvast
Brev fra Kongen Dagen forud eller samme Dag, som det aabne
Brev blev udstedt[2]. Det befaledes heri Pernille Oxe
at nedtage Gravmindet over Otto Rud, og det forbødes at gøre
Peder Oxe "anden Begravelse i Frue Kirke end andre hans Lige".
Samtidigt gaves der dog begge Enker Anvisning paa, hvis de
vilde rejse deres Mænd usædvanlige Gravminder, da at gøre dette
hjemme i deres Sognekirker, men ikke i Frue Kirke. Denne Tilladelse
blev ikke gentagen i det aabne Brev eller i den kallundborgske
Reces, og galdt altsaa ikke andre.
De to Breve virkede. Fru Pernille sendte Ansøgning paa Ansøgning
til Kongen om, at Gravmindet over Otto Rud maatte forblive i Frue
Kirke. I Juli Maaned 1576 gav Fr. II endelig Tilladelse hertil,
men rigtignok kun mod, at det flyttedes hen et andet Sted i Kirken
og – sænkedes i Flugt med Gulvet[3]. Fru Mette blev saa
myg, at hun vilde gerne sælge Kongen den sorte Sten, der var
bestemt til Peder Oxes Gravmæle, hvis Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
