Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bryde frem, skyde op, som Kistelaag, der alt var ved at lettes af.
Hvorfor skulde desuden alene Fyrster nyde den Forret at maatte have opretstaaende Mindesmærker over Graven! Alle disse prægtige
Gravmonumenter over Frederik I i Slesvig (Fig. 61), Christian III
og Frederik II i Roskilde (Fig. 38), Udtryk for en ny Smag, var
ligesaa mange Opfordringer til at slaa ind paa samme Vej. En dansk
Adelsmand var ikke skabt til blot at trædes paa i Døde. Rundt om
ytrede da Opstandelses-Haabet sig under de adelige Gravstene, de
skød bestandig, som forsigtige Muldvarpeskup, lidt højere op over
Kirkegulvet. Tue ved Tue laa de alt i Landets Hovedkirker. I
Sognekirkerne paa Landet naaede de langt højere. Det prægtigste
Gravminde af denne Art var det over Herluf Trolle og Birgitte Gjøe
paa Herlufsholm. Hugget i Nederlandene ligesom de kongelige
Mindesmærker vakte det hos alle de berejste Danske tillige
Erindring om et af Datidens smukkeste Kunstværker, som de havde
beundret i Norditalien: Gravmælet over Hertug i Milano Ludvig
Sforza og hans Hustru Beatrice d’Este (Fig. 62). Ligesom histnede
gengaves ogsaa her Ægteparret i ædel Lighed, frit slumrende paa
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
