Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning / 267 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der fra 1608 til 1616 sammen med sin Hustru kunde sidde og se
paa deres Ligsten, hvorpaa ikke blot han og hun, men hans fem
tidligere Hustruer tillige var udhuggede. 1616 mistede han ogsaa
den sjette. Saa døde han[1].

Det vilde være en Misforstaaelse, hvis man fra denne hyppige
Forekomst hos Borgerfolk i Skelskør sluttede til, at Skikken da
alt havde tabt sig hos Fyrster og Adel. Den var fuldt i Kraft hos
dem alle. Den danske Prinsesse, Hertuginde Elisabeth af
Mecklenburg, havde ved sin Død (paa Gedser 1586) alting i Orden.
Ovre i Güstrow Domkirke havde hun allerede længe tilforn, naar
hun overværede Gudstjenesten, kunnet paa een og samme Tid sidde
andægtig i sin Kirkestol, og knæle ved Siden af i hvidt Alabast
i fuld Legemsstørrelse sammen med Hertug Ulrik[2]. Da
Ulrik efter hendes Død fik sig en ny Hustru, Anna af Pommern,
varede det ikke længe, førend ogsaa denne fordobledes og i hvidt
Alabast knælede ned som Nummer tre (Fig. 56).


Fig. 58. Fru Ingeborg Skeel paa Sandstensmonumentet i Voer Kirke.
(Tegning af J. T. Hansen.)

En Eftertid er stundom bleven rørt over al denne Fromhed. I disse
færdige Kister og denne Marmor-Forberedthed har man troet at finde
det rette Farvel til denne Verden. Samtiden opfattede Sagen ærligere.
Det var dog sjældent, at man gik saa vidt i sin Aabenhed, som den
mandhaftige Fru Ingeborg Skeel, der har bygget Voergaard. Hun lod
i Voerkirke oprette et smukt Mindesmærke (Fig. 57 og 58) over sig
og sin afdøde Mand, Otto Banner, paa hvilket de begge er afbildede
knælende. Deres Ægteskab var barnløst. I Indskriften meddeler hun
djærvt, at hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>