Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men den afdødes Slægt fik Nys herom, og det endte med, at Sagen
indankedes for Kongens og Rigsraadets Dom. Frants Brokkenhus
anførte til sit Forsvar, at Koret i Nyborg Kirke var for snævert
og lille. Nyborg var desuden et kongeligt Hus, hvortil der ofte
kom "Herrers og Fyrsters Sendebud og mærkelige Mænd". Sæt, at en
af dem døde dèr, saa maatte man virkelig have Koret frit til slige
Folks Begravelse. – Frants Brokkenhus’ Ord var vistnok talt ud af
mangen Rigsraads Hjerte. Alligevel gik Dommen ham imod. Han dømtes
til atter at lade Sognepræstens Lig optage og jorde i Koret, som
det var først[1].
Mere fredeligt tog Forholdene sig ud – i det mindste efter
Regnskaberne at dømme – i Danmarks mest efterspurgte Kirke,
Vor Frue Kirke i København. Her kunde man af Priserne f. Eks.
fra 1563-64 med nogenlunde Sikkerhed slutte, hvor enhver maatte
havne. Naar Jens Christensen for Hustrus og Barns Lejersted kun
betalte ni Mark, kunde de umuligt naa højere end til Kapellet.
Eskild Oxe for 300 Mark og Mogens Gyldenstjernes Hustru for 100
Daler var selvskrevne til Koret. Men tvivlsom turde en som Jesper
Brokmand være, der dog for 30 Daler slap hæderligt ind sammesteds[2].
Slap ind. Ja, men blive dèr! Dette var nu, da Efterspørgselen var
saa stor, ikke ganske det samme. I den ny Takst for Ribe Domkirke
1592 kom det til at hedde, at et hæderligt Lejersted i Kirken
skulde fremtidigt betales med ti Daler. Men vilde man "perpetuere
sig sit Lejersted med Ligsten", skulde det koste 30 Daler. Vilde
man have ophængt Tavle med, var det allermindst 30 Daler. Og vilde
man som Adelsmand nyde Lejersted for sig og Arvinger i mursat Grav,
skulde man betænke Kirken med nogen synderlig Foræring[3].
– Kirken var tydeligt nok betænkt paa at drive Omsætninger ogsaa
under Gulvet og efterhaanden faa tidligere Betalere til at vige
Pladsen for nye. – "Lad den Ligsten blive taget i Forvaring, som
laa paa det Sted i Skt. Michaels Kirke (Slagelse), hvor vor Hofsinde
er bleven begraven"[4].
Sligt fik nu være, hvad det var, og foregik jo i det skjulte. Men
en stolt Følelse var det i hvert Fald ved en Begravelse, at kunne
svinge med Baaren eller Kisten ikke ned imod Kirkedøren ud til
Kirkegaarden, men frem til den fornemste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
