Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 19. Betaling til Præsten. "Udfærdsko". Klæde. Penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
storartet havde det ikke kunnet være! Tænk blot paa en Dag i
Roskilde Domkirke som den 4de Juli 1413, der endda kun var
Mindefesten (Artid) for Dronning Margrethes Bisættelse Aaret
forud! Ved 50 Altere havde de ofret. Ærkebispen og femten
Bisper havde været til Stede. Kongen, Dronningen og fremmede
Fyrster var tre Gange gaaet rundt til hvert især af de
halvhundrede Altere og havde ofret paa ethvert af dem: Guldsager,
Silkedamask, forgyldte Kalke, Pengestykker i Gylden og Nobler.
Følget havde gjort ligesaa. Ja, selv for Knægtene var der stillet
en Tønde med lybske Hvider, som de kunde tage af og ofre paa
hvert et Alter. Jubelen var stor i Roskilde, da mod Aften Resten
af Tøndens Indhold kastedes i Grams til alle Byens fattige.
Saaledes var man bleven ved tre Dage i Rad[1]. Ganske
vist havde de den Gang troet, at saadant Offer var Gud
velbehageligt og gavnede baade den døde og dem selv. Nu vidste
man bedre Besked. Men man kunde jo have nøjedes med at belære
alle om, at dette ikke var Tilfældet, og at gode Gerninger nu
slet ikke længer eksisterede. Man behøvede da ikke derfor at
afskaffe selve den smukke, gamle Skik med Offeret. Man var dog
ikke heller allevegne saa fremfusende. De Tiender, som Kongen
inddrog, fik jo Lov at bestaa.
Saaledes tænkte endnu langt ind i det 16de Aarhundrede vel mangen
Præst i sit stille Sind. Men, som sagt, Regeringen afskaffede
Offeret ved Begravelser. Gejstlighedens eneste Trøst var at kunne
slaa sig for Brystet og udtale, at man nu dog Gudskelov var kommen
bort fra denne fordums Ugudelighed. Trøsten var ringe, og Ordene
faldt ikke ganske let og naturligt. I følgende Ord af Fyns Biskop
tredive Aar efter Reformationens Indførelse, mærker man endnu lidt
Uklarhed i Mælet, og at Tungen ligesom bliver tyk i Munden paa den talende:
"Offer udi de dødes Begravelse skal herefter være aflagt
aldeles, efterdi det er dog en Levning af den gamle Pavedom og
Hykleri, som udi den ugudelige Sjælemesse med flere saadanne
vederstyggelige og utilbørlige Ceremonier plejede at bruges, og
fandtes dog ingen ret Grund eller Hjemmel at have nogetsteds i den
hellige Skrift, men er optagne mere for en udvortes Pral udi
saadan Handel, saa og for egen Nyttes Skyld, deres, som saadant
og andet mere udi Begyndelsen foruden Grund og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
