Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Peder Rasmussen Rytter, Sognepræst sammesteds"[1]. Saadanne Udtryk driver
af Skruethed og Kryberi.
Med den største Kraftanstrengelse og en hensynsløs Ødselhed
hævdede Adelen i Danmark sit Forspring, hvad trykte
Ligprædikener angik, indtil omkring 1730. Udstyret var i Aarenes
Løb blevet bestandig rigere. Det 16de Aarhundredes Ligprædikener
i smaat Format – lille Oktav og lignende – var nu omkring Aar
1700 afløste af stort Kvart-, ja, Folio-Format, og Udstyr med
kostbare Kobberstik af den afdøde, af hans Lit de parade,
Ligbegængelse, Illuminationen i Anledning af samme og deslige.
Hver Ligprædiken repræsenterede nu en lille Formue i Udgifter.
Da Buen ikke kunde spændes højere, brast den. Efter at
Overdrivelsernes Yderpunkt var naaet omkring 1730, ophørte
Adelen i Danmark temmelig pludseligt med de trykte
Ligprædikener og herved tillige med de dertil hørende
Levnedsbeskrivelser og Beretningen om det kristelige Endeligt.
Hos Bondestanden holdt Skikken sig derimod ganske tydeligt ned
til omkring Midten af det 19de Aarhundrede. Endnu saa sent som
1859 udkom en Ligprædiken af den gammeldags Art under følgende Titel:
"Testament over den her i Livet hæderlige og velagtede,
nu hos Gud salige Dannekvinde, Dorthe Christensdatter af Kjærby,
hvis jordiske Levninger vi idag have overgivet til Gravens Ro
for der at gemmes til en ærefuld Opstandelse." (Trykt hos Chr.
G. Thortzen i Kallundborg. 4to.) Og om Forholdene i
Sønderjyllands Hedeegne 1863 hedder det: "Naar Liget er sænket
i Graven, forelæser Præsten æ Pensonaal, d. e.: Personalia,
efter at have kastet Jord paa, og holder en kort Ligtale"[2].
I sine Velmagtsdage i det 16de og 17de Aarhundrede var Lig-
prædikenen med dens Hilsen og Tak til Følget, dens Opregning
af Anerne, Levnedsbeskrivelsen, det kristelige Endeligt og den
derpaa følgende lange Prædiken et solidt Stykke Arbejde, der
krævede mange Timer, ikke blot naturligvis til at affattes, men
selv til at holdes og høres. For blot at nævne et Eksempel. I
Biskop Niels Bangs trykte Ligprædiken over Rigskansler Chri-
stopher Urne fylder Prædikenen alene 183 Kvartsider. Det var
derfor et Udtryk grebet ud af Livet, men samtidig vistnok at tage
Munden lovlig fuld, naar Christian IV meddelte Kirstine Munk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
