Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa Ligprædikener endnu for "Ligmesser".[1] Men
tydeligt var det, at man havde tænkt sig Ligtale som noget, der
i Reglen burde holdes. Og dette fandt vistnok ogsaa Sted.
Men "Ligprædiken" i snævrere Forstand med Beretning om
Levnedsløb og kristeligt Endeligt var en adelig Opfindelse,
som man saa vidt muligt søgte at hævde sig Eneret til. I
Længden var dette dog umuligt. Der var en jævn og umærkelig
Overgang fra i Talen at sige et Par Ord om den afdøde som
Trøst for de efterlevende til at gaa nærmere ind paa hans Liv
og Endeligt. Allerede omkring Aar 1570 synes i det mindste de
velstillede iblandt Borgerne i Danmark at have tilkæmpet sig den
Forret, at faa deres Liv og salige Afsked berørt i Talen. At dette
skete kort, fulgte blandt andet ogsaa af den knappe Tid, som
Præsten havde til at lave en særlig Tale i denne Anledning, i
Reglen jo kun fra Dag til anden. Det var maaske denne Skikkens
Udbredelse og Forsimpling, der gav Anledning til Adelens nye
Fremskridt, ogsaa at lade deres Ligprædikener trykke, en Forret,
som de af mange Grunde ikke behøvede at frygte for ogsaa skulde
blive tilegnet af Borgere, endsige Bønder. Omtrent samtidigt
udformede den Skik sig, at det var upassende for en Adelsmand
at faa Ligtale over sig holdt af andre end en Bisp. Præster fik
betjene de gemene. I det 16de Aarhundrede holdt vel Navne som
Niels Hemmingsens og Anders Sørensen Vedels endnu igen. De havde
lige saa god Klang som nogen Bisps. Men i det 17de Aarhundrede
blev det almindeligt, at fornemt Lig krævede Bisp.
Der ydedes da ikke nogen egentlig Modstand i Kongeriget Danmark
mod, at ogsaa Borgere og Bønder kunde faa deres Liv og Endeligt
– "Personalia", som det nu blev lærd Købstadsmode at kalde det
– med ind i en Ligprædiken. Derimod skete dette i Sønderjylland.
Komisk nok ikke fra Adelens Side, der allerede havde mistet
Eneretten, men fra Borgerstandens Spidser, der nu, da de havde
naaet den eftertragtede Ære, ikke ønskede at dele den med
Smaakøbmændene og "gemene" Haandværkere. Det lykkedes dem
virkelig at faa sat igennem i Flensborg 1613, at der den 4de
August s. A. udstedtes Forbud imod, at Byens Handels- og Søfolk
samt Haandværkere uden videre kunde faa holdt Ligprædiken over
sig. Sagen skulde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
