Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fulgte og siden dernæst sørgende ... alle i Karosser, henved 20
eller 22 i Tallet, hvoraf de halve med seks, de andre med to
Heste var forspændte"[1].
Der var fremdeles den med Enevælden opkomne militære Orden.
Her sad Majorer ikke i Karosser, men som f. Eks. ved Grev
Parsbjergs Begravelse 1671 aabnedes hele Toget med et Kompagni
til Hest, to Kompagnier til Fods og sluttede paa lignende Vis
med to Kompagnier af hver Slags[2]. – Dernæst var
der det Skønhedsbegreb, der svarede til den nysgivne
Rangforordning. Det tiltalende var her den ulastelige
Korrekthed, hvormed enhver, Mand som Kvinde, indtog nøjagtig
netop den Plads i Følget, der tilkom ham eller hende. Herved
kom der et eget Præg af Stilfuldhed over det hele. Et
Eksempel paa Synsmaaden i dens Livskraft (1694):
"Oberstløjtnant von Osten kommer i nogen Ulempe formedelst
Doktor Masii Kærestes Begravelse, hvor han tog sin Rang over
Bispen og Hofprædikanten, hvilket Kongen tog op i Unaade og
befalede Politimesteren at tale hannem til for 1000 Rdlr.
Begge Bedemændene maatte betale 50 Rdlr., fordi de
præsenterede deres sædvanlige Gevær for Fruentimmeret. Dr.
Masius selv gaar ikke heller Ram foruden, og er opskreven
for 500 Rdlr."[3].
Endnu en Ordning, der ikke blev uden Indflydelse paa danske
Forhold, var den i Hamborg gældende. Skøndt fri Rigsstad,
skiftede Hamborg, ligesom Oldtidens Republik Rom, Forfatning,
naar Omstændighederne bød, og underkastede sig, hver Gang
finere Begravelse indtraf, en Diktator. Denne kaldtes
"Sorgemann" eller "Trauermann", og Byens mest ansete Mænd
kappedes om den Ære at beklæde denne Post, ligesom de afdødes
Familjer kappedes om at vælge den fornemste Mand hertil.
Trauermanden var Enehersker ved Begravelsen. Han var de
efterladtes Repræsentant, udstedte alle Indbydelserne og
bestemte Rangfølgen i Toget. Enhver fik i Indbydelsen angivet
sin bestemte Plads. Den fornemste Plads var at gaa hos
Trauermanden. Hertil indbødes kun de, der havde staaet den afdøde
nær, og Æren honoreredes ved at møde i lang Sørgekappe. Anden
Klasse var at gaa som "Ven". Tredje Klasse blot "at følge". Denne
hamborgske Diktator havde det altsaa i sin Magt hver Gang at
udstede en ny Rangforordning, der ubrødeligt skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
