Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos Bønder paa Landet, hvor gammel katolsk Skik endnu stod
ved Magt, aabnedes stundom Følget efter Baaren paa en underlig
troskyldig Maade. Nærmest efter den døde dreves en Ko, der
tidligere havde været Sjælegave til Kirken, og nu mentes at
tilkomme Præsten. Gejstligheden havde slet ikke noget mod
denne Fortolkning, men søgte dog at tillempe Optoget efter
lutherske Forhold. Paa Landemodet i Roskilde 1566 blev det
saaledes vedtaget, at Koen eller Studen ikke maatte ledes
"med Pomp (pompose)". Ikke heller maatte den "overtroisk
føres med ind paa Kirkegaarden, som hertildags sket er, men
skulde blive udenfor og her forevises til den, der skulde have
den"[1]. Det var
Forholdsregler, der vel knap engang
gennemførtes, milde og overbærende. Hvortil ogsaa de haarde
Ord overfor Menigmand: "Behold selv din Ko! den gavner ikke
den afdødes Sjæl det bitterste." – Undertiden fulgtes denne
Sjælegave-Ko et Stykke paa Vej af andre Køer, der dreves med
for at lette den døde Opbruddet fra Hjemmet og betage ham
Lysten til at bortføre hele Besætningen. Lumskeligt holdtes
disse dog atter tilbage ved Korsvej eller paa andet sikkert
Sted undervejs, medens Toget drog videre.
I Byerne synes, i det mindste ved jævnere Folks Begravelse,
ofte de ovenomtalte "Sørgekvinder" at have indtaget Koens
Plads nærmest ved Baaren. De var jo noget nyt af Tiden,
erhvervede sig hurtigt Øvelse i at optræde, og repræsenterede
ubetinget det mest moderne indenfor det sørgeliges Afdeling,
Ved adelige Begravelser, for saa vidt Følget var til Fods, og
endnu mere ved fyrstelige Begravelser, hvor alt var af
korrekteste Art, vilde en Nutids Betragter have faaet et og samme
Førstehaandsindtryk af det egentlige Følge. Der var i Danmark
ingen Forskel mellem Mændenes og Kvindernes Optog. Disse Mænd,
der ellers bevægede sig livligt i korte Kapper, med deres "Degen"
daskende paa de snævre gule, grønne eller røde Hoser, og med en
forsoren Baret som Topsignal, de krøb nu adstadigt indhyllede i
sorte, fodside Sørgedragter, der, i Lighed med de kvindelige,
indspandt og forpuppede hele Følget, Mænd og Kvinder, til en og
samme Slags halvt udviklede, lemmeløse Sørgevæsener. Ser man paa
Afbildningerne af det danske Rigsraad og Enkedronning Sophie med
hendes Fruer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
