- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
201

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Hovedvirksomhed. Stockholms Skole f. Eks. deltog 1634 i
258 Begravelser, 1635 i 275, ja, 1638 endog i 304[1].
Regnes hver Begravelse med efterfølgende Forsøg paa at knibe sig
ind til Spisning i Sørgehuset for at have optaget Resten af den
Dag; og tages billigt Hensyn til, at Skoledrengene ogsaa skulde
synge og opvarte ved Barsler og Bryllupper, saa synes der for
Skolerne i de større Byer overhovedet slet ikke at være blevet
nogen Tid tilovers til Undervisning. Man glemmer herved dog, at
Morgenprygl ti tolv Aar i Rad af en fra Gaarsfesten fordundret
Skolemester vel maatte, i den modtagelige Alder, kunne terpe
Credo, nogle latinske Salmer og de behørige Gloser og Ramser ind.
Nutiden korser sig over slig Form for Undervisning. Ogsaa Datiden
slog Kors og velsignede den. Og med Rette, thi hin Skole var nøje
knyttet til Livet
. Den bibragte alle de smaa vordende Gejstlige
den Latin, der nu en Gang var fornøden i Verden som Mærkeblæk paa
Aandens udvalgte. Men derhos lærte den dem at optræde rettelig
ved Livets de store Hovedbegivenheder: Barsel, Bryllup og
Begravelse, med samme Deltagelse i Glæde og Sorg syngende at føre
an i Herren, bjerge Føden, klare sig paa Livets opkørte Vej, saavel
for Venners Puf som for Hestetramp af Adel og Bønder. Og hvor fint
afpasset var ikke det hele! Her behøvedes intet Statstilskud. Selve
Skolens Lære for Livet tjente til dens Underhold.

*



Skoledrengene havde to Opgaver ved Begravelse: at synge Salmer og
bære Lys. Salmesangen skulde nok strengt taget først begynde, naar
Toget naaede Kirken. Biskop Niels Jespersen i Fyn søgte i hvert
Fald 1566 for sit Stift at slaa denne Regel fast: "Naar Liget
føres af Gaarde, er ikke behov, at Skolemesteren med sine Peblinge
skulle der straks noget sjunge, men maa forholdes saa længe, til
Liget kommer for Kirkedøren"[2]. Dette stred dog for meget
mod gammel Skik. Sangen gav jo netop Toget sit Præg og sin Anseelse, for
ikke at tale om det afgørende, at den skræmmede Satan væk. Baade i By og
paa Land fik man da i Reglen, om ikke paa anden Maade, saa ved Løfte om
lidt ekstra Betaling, Sangen i Gang, naar Toget begyndte. Ved den


[1] C. Lundin
og A. Strindberg: Gamle Stockholm. S. 295.
[2] Kirkehist. Saml. 3. Række V 632.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free