- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
188

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse viser bedst, hvor dybt begrundet i Forholdenes Natur den
gamle Ordning havde været. Selv i Danmarks Hovedstad stod
endnu ved Midten af det 19de Aarhundrede den ældgamle
Hovedregel saa nogenlunde ved Magt. "Den afdøde udbæres af
Standsfæller
" var kun ved Tidernes Ugunst blevet ændret til:
udbæres af Gejstlighedens Standsfæller. Aaret 1859 betegnede
derimod en hel Omvæltning, idet alt, hvad Ligbæring og i det
hele Begravelse angik, nu henlagdes under et særligt
Begravelseskontor, der styres af Magistraten. Men hvergang der
endnu den Dag i Dag skal vises en afdød særlig Ære, ved
militære Begravelser o. s. v., melder sig uvilkaarligt den
ældgamle Regel paany: Den afdøde udbæres af Standsfæller.
Intet Under, at denne Regel overalt i Norden udenfor Byerne
fremdeles er eneherskende.

*



Naar "Standsfællerne" i det 16de Aarhundrede havde nydt deres
Mad og Drikke, ordnede de sig for at udføre den Handling,
hvorfor de var komne. Under almindelige Forhold bragtes nu
Baaren frem, og den døde lagdes derpaa. Baaren – som Nutiden
stadigt omtaler og besynger, skøndt Brugen af den ved denne
Lejlighed forlængst har tabt sig – bestod i sin simpleste
Form i en Slags tremmet Sengebund eller bred Stige, der kunde
bæres af to, en for og en bag (se Fig. 40). Stundom havde den
tillige faste Ben som en Bærebør. I Reglen båres den dog af
flere end to, og ikke i Hænderne, men hvilende paa de bærendes
Skuldre. Derfor løb der ofte paa de rigere udstyrede Baarer to
meget lange Bærestokke langs med, men i nogen Afstand fra
Stigens to Ben, saa at mange kunde bære paa begge Sider og mere
end een for og bag, Afløsning kunde ske ved, at nye enkeltvis
traadte ind under og satte Skulder mod Stokken, uden at Baaren
derfor behøvede at sænkes. Her som ved en Kiste i Nutiden kom
det væsentligt an paa, at alle de bærende havde samme Højde;
de altfor høje maatte ellers enten gaa i bøjede Knæ eller bære
Hovedvægten. Endnu tæt ned til vore Dage har den Skik, at bære
den døde paa en Baare paa Skuldrene, holdt sig paa Landet i
Sønderjylland[1].


[1] Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder III 172.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free