Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdt et eget Korps af Kvinder, der mod Vederlag mødte ved
Begravelser. Disse kaldtes "Sørgekvinder", og havde som
ufravigelig Pligt at være moderne "hænglede". Dette kunde
synes en forholdsvis let Opgave. Men Kvindeøjne saa skarpt.
Og enhver kan ogsaa nu se Forskel paa f. Eks. den Maade,
hvorpaa i "Rævebogen" af 1555 de andre Høns er "hænglede"
ved den døde Hønes Begravelse[1], og
saa den Maade, hvorpaa f. Eks. "Sørgekvinderne" (se Fig. 33) ved Enkens Søn
af Nains Begravelse er hænglede i Niels Hemmingsens Huspostil
af 1576[2].
Knude, Snip, Hætte, Slør, Lin kunde
ifølge Sagens Natur indgaa mange Forbindelser, længe førend
man naaede til "de med Staaltraad oprejste Sørgehatte, som nu
(1633) bruges af fattig og rig«[3].
Magistraten i København synes imidlertid ikke at have haft noget
godt Øje til disse "Sørgekvinder". Dette stod i Forbindelse med,
at deres Sorg kun var "paahænglet". Niels Hemmingsen brugte det
Udtryk om Ægtefæller, der havde mistet deres gnavne Halvdel:
"Hatten og Kaaben sørger, men Hjertet er gladt"[4].
Det samme galdt Sørgekvinderne. Hjertet var gladt, stundom alt
for gladt, naar de paa Begravelses-Morgenen havde været inde i
Sørgehuset for at husvale de efterlevende og til Gengæld nydt
Vin og Konfekt.
Aar 1578 rettede da Magistraten et Slag imod dem. Den forbød
dem dels at "gaa ind i Husene at trøste og lade sig skænke",
dels – og dette var det værste – at være moderne "hænglede".
De skulde for Fremtiden blot gaa med Kaaben over Hovedet, og
ikke videre[5].
Endelig forbødes det dem at møde i større Antal, end "tre Par efter
et fornemt Lig, to Par efter et gement".
Sørgekvinderne overstod dog dette Angreb. Aar 1610 tillodes
det dem endog atter at lade sig "indbede i Huset"[6].
De blev efterhaanden i den almindelige Bevidsthed til et
nødvendigt Tilbehør ved Begravelser, ikke blot i København, men
ogsaa i Landets øvrige Byer. I det 17de Aarhundredes Lovgivning
gaves der fremdeles Bestemmelser om, hvor mange Par af disse
Væsner der maatte følge, alt efter den afdødes Anseelse. Aar 1624
havde Sørgekvinderne den Triumf, at det tilstodes Enker efter
Københavns Magistrat, som en Æresbevisning, at maatte ledsages
til Jorden af fire Par af dem[7]. Men der blev endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
