Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttelig ved Døden. Hun jordedes i Gaardens Sognekirke, Musse
Kirke. Hr. Hans Lauritsen, Stedets Sognepræst, forrettede
Begravelsen, og denne overværedes af den afdødes Farbroder,
Mads Mormand til Sæddinge med Frue, af den afdødes Faster
Marie Mormand, som paa den Tid opholdt sig paa Bramslykke,
og desuden af Gaardens Folk "og megen Almue af begge Sogne".
Da Forældrene noget senere vendte tilbage til Øen, kom der
imidlertid onde Rygter op. Moderen, Fru Margrete Hvitfeldt,
som "klagede over sin Datters Ulydighed", drog da selv til
Stifts-Lensmanden, Hak Ulfstand, og meddelte ham, hvad Rygtet
fortalte. Følgen blev, at Hak Ulfstand befalede Graven aabnet af
Stedets Øvrighed i Vidners Overværelse og Kisten nøje undersøgt,
saa at man kunde komme til Klarhed om den begravedes Person og
Dødsmaade. Den 19de Maj 1580 mødte da fire lollandske Provster
og Præster i Musse Kirke tilligemed Herredsfogden og syv dertil
udnævnte Mænd for at foretage Undersøgelsen. Man aabnede Graven.
Den havde tydeligt nok ikke været aabnet efter Begravelsen. Man
huggede Kisten op og fandt i den – kun Langhalm, Kalk og Jord
samt nogle Malurter. Af Jomfru Sophie var der derimod ikke Spor.
Hendes Spor mente man tværtimod, i de nu optagne Forhør, at kunne
følge til Nakskov og derfra lidt videre, men saa tabte de sig
ganske. Forgæves forhørte man Præst, Klokker, Arbejdsfolk o. s. v.,
de svor alle paa, at de havde handlet i god Tro. Derimod synes man
at være gaaet uden om dem, der havde plejet den syge og overværet
hendes Død, særlig Fasteren Marine, hvem Rygtet udpegede som
Medvider. Sagen dyssedes med andre Ord ned. Men Mand og Mand
imellem havnede man i den ret sandsynlige Forklaring, at det
hverken var Døden eller Djævelen, men en Elsker, der havde bortført
Jomfru Sophie[1].
Et Eksempel som dette viste, hvor nødvendigt det var, at der var
mange Vidner tilstede ved "Kistelægsgildet". Det gjaldt først og
fremmest at sikre sig, at det nye Befordringsmiddel til Himmerig
ikke brugtes som blot Skalkeskjul for Udflugter paa Jorderig.
Saa fik man finde sig i det langt mindre Onde: om Deltagelsen hos
de tilstedeværende maaske antog Form af i en ærlig Rus at følge
den "salig" Sjæl og det "salig" Legeme et Stykke paa Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
