- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
144

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

50 Rdl. ikke i Stand til her at hindre Overtrædelser i Hobetal[1].

Vifteformigt bredte sig da Undersaatternes Evne lige fra den
sorte Kønrøgs Bondekiste, paa hvis Laag Degnen med Kridt
maatte tegne den afdødes Navn og Alder samt et Timeglas, et
Dødningehoved og Greb og Spade overkors[2], – og
op til den fornemstes. Men alt dannede det kun Fodstykket
for den enevældige Konges Sarkofag
, med hvilken ingen Undersaats
kunde lignes. Enestaaende, vidunderskøn formede den sig lige let
for Indbildningskraften til den Triumfvogn, hvori Christian V
forklaret gled frem gennem Skyerne 1699, himmelkronet, omgiven
af Troen, Freden og Sandheden med mere. Eller den blev til
Charons Baad, hvorfra Merkur viftede Farvel med et lille
Dannebrogsflag, medens Christian VII 1808 høj- og huldsalig
steg i Land i Elysium, hvor Frederik V med aabne Arme ilede
ham i Møde, og Oldenborgere og Skjoldunger glade var Vidner i
Geledder paa tre og tre, alle i Gallauniformer og med Ordener[3].

Ligkisternes Historie i Danmark var da denne: Nødvendiggjorte
af den nye Begravelsesskik efter Reformationens Indførelse,
nød de hos Adelen indtil 1576 en ubunden lykkelig Tilværelse,
deres mytiske Guldalder. Pinte af Love og Forbud sled de derpaa
i hundrede Aar en trang Tid
hen, indtil endelig Befrielsens Time
slog omtrent ved Aaret 1670. Da oprandt deres virkelige gyldne
Tid
, der varede, om end med aftagende Glans, indtil omkring 1800.
Det nittende Aarhundrede har oplevet Forandringer, som at
Kisterne skiftede Farve og blev lyse, ja at sluttelig enkelte har
vovet at kræve en hel anden Befordringsmaade: Ligbrænding.

*


13



Vender vi os efter dette historiske Overblik atter til
Adelskvinderne ved "Kistelægsgildet" før 1576, saa havde
det, de foretog sig, endnu Nyhedens og Ejendommelighedens
Præg. Den Fest, de her var de hovedvirkende ved, omsluttede
i sig ikke blot Oldtids genoptagne Skikke, men alle mulige
Stemninger fra Rædsel og Uhygge til glad Velvære, fra dyb
Sorg til kaad Glæde,


[1]
P. M. Nødskov: Beskrivelse over Thimgaard. (Viborg 1787.) S. 187. -—
I. R. Hübertz: Beskr. o. Ærø. S. 271—72.
[2] N. Blicher:
Topographie over Vium. (Viborg 1795.) S. 198. -— H. F. Feilberg:
Dansk Bondeliv II 214.
[3]
R. Mejborg: Billeder af Livet ved Chr. V’s Hof. S. 127—31.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free