Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stedet for Navn sættes tre Bogstaver og Aarstallene, men "slet
og maadelige". Derhos maatte Haandgrebene med deres smaa
Inderplader være fortinnede, men hvis de var af sort Jern, paa
ingen mulig Maade polerede. I al denne Kummerlighed brød dog
en virkelig Lysstraale igennem. De "fornemste Gejstlige", fra
Landets Bisper til Universitets-Professorerne, der havde vist
Bestandighed i Haabet og, om ikke tiet, saa dog biet, fik nu
deres Taalmodigheds Løn. Det blev dem tilladt at slippe for de
anstrøgne Kønrøgs og, uden Afgift af ti Daler, at overdrage
deres Kiste ikke blot med Dvælg, men endogsaa "med Perpetuan,
Kronrask eller Bay", dog – mærk det vel: – "uden Bebræmmelse
af Snorer eller Fryndser"[1].
Nægtes kan det ikke, gennem disse sparsomme Naadedryp klinger
det tyst: smaat! smaat! smaat! Her er trangt og snævert, Spor
af Forfald og Tilbagegang i denne. Himmelkøretøjernes Rejsestald.
Ganske ligesom i den store politiske udenfor. I de samme Aaringer
sattes under smaaligt Kævl og Kortsyn Landets Provinser paa Spil,
de gik tabt fra Jæmteland og Øsel til Skaane, Halland og Blekinge.
Betragt i Modsætning hertil en voksende Stormagt og dens
Ligkister! Sverige var i samme Tid gaaet fra Sejr til Sejr,
havde overvundet Rusland, Polen, Tyskland, Danmark og dannede
nu Ringlandet om Østersøen. I Overensstemmelse hermed hed det
i Forordningerne af 1664 og 1668 om Adelens Udstyr til
Himmelfærd: Ligkisterne maa være enten af Træ eller Kobber.
Er de af Træ, maa de overdrages med sort Klæde eller Fløjel,
og herpaa maa gerne sættes "som i forrige Tider" udskaaret af
Atlask og indfattet med Sølvkant: Korset paa Laaget,
Hovedvaabnet, "fire Vaaben af Fædrene og Mødrene, to paa hver
Side", tilligemed Anerne, Dødningehoved og Aarstal. Ønskes
Kobberkiste, maa den gerne overstryges med den fine, sorte
Fernis, og Kanterne prydes med Sølv- eller Guldrande. "Skulde
nogen behage herpaa at lade sætte den dødes Navn og Vaaben,
Titel, Fødsels- og Dødsdag ved Hovedet, paa begge Siderne
hans Aner, ved Fødderne Dødningehovedet, samt paa Laaget
Krucifikset eller Korset, staar dette enhver frit for, dog at
det gøres af drevet eller udgraveret Arbejde"[2].
Der var en hel anden Tone i saadanne Forordninger. Ikke Mislyd
af indeklemt Nid og hjemmedovnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
