Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens man i dette Brev dog sporer, at dets Forfatter, som
Landets ypperste Diplomat og Brevskriver, har Øvelse i at bevæge
sig i høflige Vendinger – mange af de gammeldags Udtryk i Brevet,
der for os lyder troskyldige og hjertelige, var dengang glatte og
gængse – har Herluf Trolle næsten kun kirkelige Udtryk til sin
Raadighed. Hans Brev synes forfattet af en Gejstlig, og det giver
næsten et Ryk af Forbavselse i en, naar man til Slut hører, at
det er skrevet af Admiralen ombord paa Orlogsflaaden i Østersøen
og ledsaget af Hilsener fra dens forsorne Befalingsmænd:
"Min ganske venlige Hilsen og kærlige Taksigelse for alt godt.
Kære Hr. Magnus! Din store Sorg og Bedrøvelse for din kære
Hustru gør mig af Hjertet ondt. Gud han give dig Trøst i dit
Hjerte, og han være din Hjælp og Trøst; han hjælpe dig at bære
dette store Kors taalmodigen! Kære Hr. Magnus! saa beder jeg
dig kærligen som min gode Ven, at du nu vil, saa meget som
mest muligt er, trøste dig selv med et godt Taal og tage dette
store Kors taalmodigen af Guds Hand, Thi alle hans Gerninger
er gode og rette og, i hvor det gaar os, da er vi dog hans, og
han sørger for os, og han veed, hvilket os bedst og nyttigst er.
Han forlader dig dog ikke, endog det synes for dine og andres
Øjne, som vi forlades. Det sker dog ikke, han er vor Herre, vor
Gud. Vi er hans; alt det, vi have, er og af ham. Ham være Lov og
Tak til evig Tid! Kære Hr. Magnus! Endog at du saa saare ilde
kunde have mistet hende nu i din Skrøbelighed, desligeste dine
kære Børn, jeg og andre hendes gode Venner, som hun gjorde alt
godt med al Huldhed og Trohed, da er det dog Guds gode Vilje og
Gerning, hende til gode og bedste, og hun haver visseligen
Himmerige og den evige Glæde og Salighed. Det ville vi alle
ønske hende af Gud og vist vide, at vi finder hende udi Guds
Rige. Kære Hr. Magnus! saa er nu Gud din kære Herre og Gud, som
alle bedrøvede trøster og husvaler. Han er alle faderløses Fader
og Moder, han forsørger og forsyner alle. Han vil ikke forlade
dig eller dine Børn, der forlad dig til! dér trøst dig paa! Gud
er sanddru. Gud veed, at hendes Død gør mig ondt, jeg mistede en
huld, tro Ven. Gud han give hende Himmerige for alt det gode, hun
gjorde mig! Jeg vil det og fortjene hos hendes, imedens jeg
lever. Kære Hr. Magnus! Trøst dig nu selv i Gud og bær dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
