Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Ligvagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dør, saa græder og jamrer man ikke, men leer, spiser, drikker
og danser rundt omkring Liget"[1]. Adelen havde
utvivlsomt givet Tonen an. Men selv om man ugevis ude paa en
Herregaard blandt nære Slægtninge og Svende holdt Rus og
Lystighed gaaende, medens man vaagede over den hensovede, saa
synede dette dog næppe saa meget som et Par Nætters Ligvagt i
Købstad over en Borgemester eller Raadmand, med fri Adgang for
alle og enhver til Munterheden.
Mod det 16de Aarhundredes Slutning stod det klart, at der maatte
gøres noget for at hindre Udskejelserne. Men hvorledes skulde
man bekæmpe Ondet? Den kraftigste Maade vilde naturligvis have
været helt at forbyde "Ligvagt", i det mindste af andre end
Husets egne Folk. Men dette stred for meget baade mod de
virkelige Forhold og Datids Æresbegreber. I Praksis, særlig
under smaa Kaar, var Ligvagt uundværlig, det var en
Vennetjeneste, der strakte sig lige fra Død til Begravelse.
"Anno 1613 er min Moder salig hensovet i Herren. De, som var
til Ligvagt og bar hendes Lig, var disse efterskrevne" (her
følger 16 Navne)[2].
Og blot fra almindelig
Sømmeligheds Synspunkt var det utænkeligt ikke at vise en
afdød denne Ære. Man læse følgende Opfordring i Konsistoriet
ved Københavns Universitet langt ind i det følgende
Aarhundrede: Den 7de August 1657 blev i Anledning af Kansler
Christen Thomesen Sehesteds Død "af Magnifico Rectore
proponeret, eftersom sædvanligt var, at Professores skiftedes
til at vaage over Hs. Ekscellences Lig, tvende hver Nat,
ligesom tilforne sket var over Hs. Ekscellences salig Frues
og salig Holger Rosenkranses Lig, som begge døde dér i Huset,
Collegæ vilde samtykke, at saadan Vaagen til Taknemmeligheds
Tegn nu ogsaa blev efterkommet". Det vedtoges, at to
Professorer skulde vaage hver Nat, en af det filosofiske og
en af de højere Fakulteter. "Og hvis en Professor det ikke
kunde efterkomme den Nat, som Ordenen ham tilfaldt, da at
bede en af sine Kolleger for sig og derimod siden vaage i
hans Sted"[3].
Man nøjedes da med at befale, at kun de, dervar indbudne,
maatte møde til Ligvagt. Saaledes f. Eks. i Ribe,
hvor det overdroges "Stadsbudene" at "forvise de ukaldede" fra
Festen. Men samtidigt tillodes det at indbyde "næste Nabo eller
Genbo", "egen Slægt, Byrd og bedste, gode Venner"[4], saa Tallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
