- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
93

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Ligvagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ukrudt af Jord, hvor den fredende Haand savnedes. De havde ligget
til Stede paa Spring lige siden Oldtiden. Vi kender for lidt
Forholdene i Norden i Middelalderen til at kunne fremdrage
bestemte Eksempler paa deres sejge Modstand. Men Tilstanden her
var vistnok ganske den samme som hos Frænderne i England. Paa en
Synode i London endnu under Edvard III (*død* 1377) fandtes det
fornødent at fastslaa, at Hensigten med Ligvagt ikke var Fylderi,
men at hver, der indfandt sig, skulde bede for den afdøde. Det
forbødes derfor, under Straf af Ekskommunikation, andre at give
Møde end Slægt, Venner og hvo, der vilde synge Salmer for den
hensovedes Sjæl[1].

De samme Uskikke: Tilstrømning af uvedkommende, Fylderi o. s. v.
kan vi paavise i det mindste som Muligheder i Middelalderen for
Nordens Vedkommende. I alle Gildeskraaer og Lavsskraaer i By og
paa Land i Danmark var det et staaende Paabud, at Brødre skulde
holde Ligvagt over en afdød Broder eller Søster. Antallet rettede
sig efter Selskabets Fornemhed. I Reglen var det fire Brødre, men
f. Eks. i Skraaen (af 1382) for det "tyske Kompagni" i København
hed det: "naar en Broder dør, skal Oldermanden udvælge otte af
Broderskabet til at vaage over ham"[2]. Jo flere altsaa,
des større Ære. I Gildeskraaen for St. Sørens Gildet i Rønninge
hed det smukt: "Dør Gildebroders eller Gildesøsters Tyende, da maa
Gildebroders eller Gildesøsters Tyende vaage over dem, og siden
skal Gildebroder og Gildesøster selv komme om anden Dagen og
hjælpe dem at rydde Huset. Ligesaa hvis en Betler dør"[3].
Her var altsaa aabnet Døren for hele Sværmen. Og det var sikkert
en almindelig Bestemmelse, skreven eller uskreven, naar det f. Eks.
hed i Østrup Bylov: "Naar nogen Gildebroder eller Gildesøster dør, da
skal deres Arvinger give 1 Tønde Øl
til Naboerne til en Foræring efter
den afdødes Afgang efter gammel Skik og Sædvane. Hver Mand skal møde
til Ligvagt, ved 1 Otting Øl til Bøde, om han bliver tilsagt"[4].

Alt var altsaa for Haanden: Tilstrømning af Husbondfolk og Tyende,
Øl i Mængde. Intet heraf kunde aflyses og undværes. Thi i en Tid,
hvor der ikke gaves noget Begravelsesvæsen, var ved Dødsfald Hjælp
af mange nødvendig og en Hjertestyrkning


[1] John Brand: Popular antiquities of
Great Britain, by W. Carew Hazlitt. II (London 1870) 168.
[2] Kjøbenhavns
Diplomatarium I. 120.
[3]
Bendz: Eft. o. Rønninge og Rolfsted Sogne (Odense 1820) S. 108.
[4]
Historisk Tidsskrift. I 457.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free